Absolutico fantastico!

Den anden dag var jeg til en koncert med de bedårende canadiske tvillingepiger Tegan + Sara, og deres show var skam fint. Jette fint, som svensken siger. Men mere interessant, for mig i hvert fald, er det, at de to pige som opvarmning havde en Seattle-rapfyr med: Astronautilis.
Som udgangspunkt er jeg altid lidt skeptisk overfor noget der for smidt mærkatet "hiphop" på sig, men jeg ved nu heller ikke, om jeg selv vil klæbe det mærkat på musikken.
Astro, eller Andy Bothwell som hans borgelige navn er, fyrede den godt og grundigt af med godt humør, energi som en gallopperende hest og tykke ironiske kommentarer om sin egen rigdom. For han er vist ikke så rig igen, ham Andy. Men det burde han nu nok være. Efter jeg har betalt 80 danske kroner for hans seneste album, Pomegranate (2008), er jeg blevet helt pjattet med ham. Ifølge hans myspaceside, så var anmelderne (for obskure magasiner i det mindste) helt pjattede med ham, og det er med god grund.
Sangene er virkeligt godt skruet sammen og stilen er meget a la Modest Mouse (mener også deres producer var med inde over Pomegranate) og er yderligere peppet op med noget fe' rap.
Endnu sjovere er det, at sangene hver for sig er små narrativer. Som fx Trouble Hunters, der omhandler slaget ved Trenton eller The Case of William Smith, der fortæller historien om en skotsk fyr, der blev slæbt for retten pga. anklager om blasfemi.
Læs evt. denne lange, men oplysende anmeldelse.

Men opsummerende er det altså en knaldgo' pla'e med originale, dybe tekster og musik, der til nogle tider udfordrer og andre tider nusser.

Tak herfra - fordi du har læst en tekst helt uden tankestreger; du har bidt dig igennem en tekst helt uden semikoloner og stavefjle.

Det europæiske år

Kære læsere og medbloggere

Jeg vil først og fremmest takke for invitationen til at skrive med. Jeg har hidtil været en ivrig læser, og ser frem til at bidrage mere aktivt fremover, til klasen. Min chef siger jeg ikke kan finde ud af at sætte kommaer, men det må I finde jer i. ,

Sådan som jeg ser det, handler denne blog mest om kultur, selvom den hedder den kreative klase. Som expat i Bruxelles, oplever man også diverse kulturelle indslag, jeg kunne skrive om. Jeg ville egentlig have skrevet om en serie bøger jeg er i gang med, af manden over dem alle: Dan Turrell. Det har jeg dog valgt at udskyde, til fordel for et spørgsmål der kombineres med mit arbejde her i Bruxelles – sådan at Martin også får noget for sine forældres kontingent til DLF.

Handler den kreative klase kun om kultur, eller omhandler den også de ting man normalt associerer med den kreative klasse?

Jeg spørger fordi, jeg i dag har været til en konference i anledning af at det er det europæiske år for kreativitet og innovation (og design), som jeg er helt sikker på at I godt vidste det var.

Jeg blev sendt til konferencen i dag, i den tro at man (bl.a.) ville snakke om hvordan man laver læringsmiljøer i skolerne der fordrer kreativitet osv. Det punkt er imidlertid udskudt til konferencens anden dag. I stedet blev jeg mødt af nogle talere der i meget generelle vendinger fortalte om design, innovation og kreativitet – og hvordan det kan bruges på andre områder end opfindelsen af nye produkter (selvom den søde Damini talte meget om sin drypfri tepotte).

Enkelte af talerne havde nogle gode pointer. Så som, at innovation i praksis aldrig er tilfældig, men altid er resultatet af lang tids arbejde, eksperimenter og gjorte erfaringer. Mere end det er den pludselige lyse idé der kommer ud af intet. Som Damini Kumar sagde, kan kreativitet og innovation indlæres, og bruges på alle områder. De pointer tog jeg til mig, idet jeg ikke normalt betragter den kreative klasse som disciplineret. Mit indtryk er mere at det består af spradebasser uden sans for indhold og substans. Kunne det passe at der rent faktisk findes folk i de kreative brancher, der kan et og andet, og ikke bare er glorificerede reklamemænd (som vi kender og elsker dem fra 'Mad Men')?

Jeg er desværre ikke på konferencen i morgen, hvor det ellers skulle blive rigtigt interessant. Men ikke desto mindre må jeg sige at jeg er glad for, at Kommissionen har sat emnet på dagsordenen. Efter min mening skal man finde en måde, hvorpå man kan gøre børn og unge mennesker i stand til at skabe nye ting, og tage initiativer der hvor der er behov for det. Ligegyldigt hvor de er. Det kræver både flid, viden, selvstændighed og nye (frie) tanker. Hvordan man klarer dette, er det store spørgsmål. Personligt er jeg dog helt sikker på, at det ikke sker ved udenadslære, kanóner og deslige.

De europæiske strategier fremtiden er da også klare på dette punkt: I Europa kan vi ikke leve af at være gammeldags, men må tænke nyt, hele tiden. Danmark er en del af denne strategi hvilket gør den nuværende skolepolitik så meget mere paradoksal.

I øvrigt ser det ud til, at den næste 10-års strategi for Europa(s økonomi) vil blive vedtaget i Kommissionen allerede onsdag i denne uge. Og jeg tvivler stærkt på, at den vil kræve stopprøver for de små skolebørn.

Nice!

what?

Til Bondam

Som jeg ved gentagne lejligheder har givet udtryk for, er Hr. Bondam ikke min kop kamillete.
Først sagde han, at han ikke ville lege med DF. Efter valget ville han være kejser af Kbh.
Og nu får han sin indflydelse - til Mr. Sareens misfornøjelse.
Så en form for kejser er han da blevet - det er bare lysende klart, at han er af den slags der ikke har noget tøj på.

Kreativ Klase som magasin

Endnu et tiltag i historien om Kreativ Klase.

Jeg har oprettet en konto på Issuu.com, hvor man kan lave web-magasiner. Et lille test-magasin er lavet, som I kan se her:

Snart vil jeg prøve at sætte det ordentligt op i Adobe Illustrator, så designet kan matche indholdet, men inden da vil jeg høre klasens medlemmer, hvordan magasinet skal redigeres? Hvilke 15 historier, mener I, skal prioriteres med i den første udgave af magasinet Kreativ Klase?

Thomas Blachman er den største visionære talsmand for nå-generationen

I dette meget velskrevne interview med Martin Kongstad i Politiken langer Martin Kongstad ud efter sin egen samfundsklasse - den kreative vel og mærket.

Et interessant interview, hvor han udstiller den kreative klasses dobbeltmorale, som intolerante kultursnobber, der kalder sig selv for socialister.

Læs det.

Ævl 2.0

Den allestedsnærværende sociolog Henrik Dahl har skrevet en ret personligt, men også meget relevant blog på kommunikationsforum.dk.

Bloggen appellerer først og fremmest til ham selv, når han skal skrive blogs til forummet, men er også en spids kommentar til nettets anarkistiske form i diskussioner.

Her kan stort set alle få orde ligemeget, hvor meget ævl og bævl, de skriver. På nettet er der ubegrænset plads, men derfor bør man efter Henrik Dahls mening ikke bare udnytte sociale medier til at få udgivet "sindssyge-læserbreve-i-Jyllands-Posten 2.0".

Læs den ikke specielt velskrevne, men alligevel interessante blog her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/aevl-to-nul

Enten er jeg træt, dum eller en kombination af de to...

... ellers er den bare skidt skrevet. Denne anmeldelse af Svend Åge Madsens nye bog "Mange sære ting for" er for mig lige så svær at holde af som den er at læse. Glædelig mandag - også til Politikens begejstrede anmelder Søren Vinterberg.

Jeg kender hendes navn...

Magien er tilbage. Fem år efter en lidt ærgerlig afslutning på Roskilde Festival er Loveshop tilbage med al deres kendetegnene energi.

Den røde skjorteflip blev rettet af hos den upåklageligt klædte Henrik Hall før, han første gang tog mundharmonikaen for munden foran et begejstret publikum på den intime og nærværende scene, Lille Vega. Hall gik fra velklædt blazer gik til en gennemsvedt rød skjorte som koncerten skred frem, og krydrede stilen med løse hofteslag i takt med musikken.

Fire numre inde i koncerten gav Jens Unmack sin første kommentar til publikum. "Er i nervøse? Det er jo jer, der har noget at bevise", sagde han inden, Henrik Hall greb blokfløjten og tændte for "Love Goes On Forever".

"Tak som satan", sagde Jens Unmack og forsatte:

"Vi vil bare gerne holdes lidt af. Til hverdag er vi alene, og i aften er vi her"

Ellers blev der ikke sagt meget. Musikken og magien talte.

Og setlisten i denne sublime genforeningskoncert med Lovesop blev sammensat på følgende måde:

1. Alle har en drøm at befri

2. Krammersjæl

3. Sig det aldrig mere

4. Loves goes on forever

5. Fester i Danmark

6. Min Elvis

7. For evigt for altid

8. Fremmedlegionær

9. Hvorhen? hvordan? hvornår?

10. Ind i dig

11. Alt du har at sige

12. Fuck min højdeskræk ("skrevet" til Johnny DeLuxe, der stiller op til Melodi Grand Prix og har brug for det)

13. Copenhagen dreaming (En sang, som de "skrev" til politikens konkurrence sidste år om den bedste københavn-sang - som de medieludere, de nu en gang er)

14. Bellavista sol

15. Hun er stadigvæk en lille pige

16. Det tog mig et år

ekstra:

17. Drømmenes København

18. I nat bliver det sommer

Glæd jer. I kender deres navn. Og i aften var de drømmenes København.

Haps, haps, haps

Måske var Anders Fogh ikke så mådeholden, som man troede.

Læs artiklen her og tryk derefter her for at komme i den stemning, der var til mødet hos Venstres gruppebestyrelse fra folketinget.