Sunday, July 31, 2011

Det kan altid gå galt

Jo Nesbøs kronik understreger, at det for nordmændene ikke er muligt at vende tilbage til tiden før d. 22.juli. Men der er kun én vej frem: at være modig og blive ved med at fortsætte som før. Med Stoltenbergs ord at svare vold med endda mere demokrati, endda mere humanitet.
Nesbø skriver, at det altid kan gå galt - selv i et velordnet og tillidsfuldt samfund, hvor folk kører med cykelhjelm og sikkerhedssele:


"I juni cyklede den norske statsminister, Jens Stoltenberg, en fælles ven og undertegnede gennem Oslos gader for at klatre på en bjergvæg i skoven, inden for bygrænsen i denne store, lille by. Nogle meter efter os fulgte to livvagter, også på cykel.

Idet vi standser for rødt i et lyskryds, kører en bil med nedrullet vindue op på siden af statsministeren. En mand råber han navn. »Jens!« At borgerne i Norge i alt væsentligt kalder og omtaler nationens øverste leder ved fornavn, er en tradition i egalitarismens ånd, som jeg for længst er holdt op med at undre mig over.

»Der er en lille purk, som synes, at det ville være sjovt at hilse på dig.« Jens Stoltenberg smiler og giver den lille purk på passagersædet hånden. »Hej, jeg hedder Jens.«

Statsministeren med cykelhjelm. Purken med sikkerhedssele. De er begge standset for rødt. Livvagterne, som er standset på behørig afstand bag os, smiler. Det er et billede på tryghed og gensidig tillid. På hverdagsagtig, selvfølgelig norsk idyl. På det, vi mente var normalt.

Hvordan kunne det gå galt? Vi havde cykelhjelm, sikkerhedssele og trafikregler, som blev fulgt.

Selvfølgelig kunne det gå galt. Det kan altid gå galt.
"

Tuesday, July 26, 2011

Nu er det ikke for at brokke mig, meeeen....

... man føler sig sgu gammel, når OB på deres hjemmeside begynder at beskrive Per Pedersen som en historisk profil.

Så længe er det altså heller ikke siden, at han spillede på holdet.