Jeg har fundet mig et nyt yndlingsslogan.
på www.trafikskolen-esbjerg.dk har de ovenståede grafik stående.
Sloganet "så godt som sikker" rammer bare plet for nye usikre 18-årige, der vil have sig et kørekort.
Hvis køreskolen på et tidspunkt synes, de skal have lidt fornyelse og vil forsøge sig med et nyt slogan, foreslår jeg: "Her sker der kun uheld hver tiende gang" eller "Hvis du har livet nogenlunde kært" eller "kun en ud af hundrede dør, når de tager kørekort hos os".

Hey Ho, Lets Go!

– Jeg spiller i KB Hallen i København og så i Odense på et spillested med et langt navn, som jeg ikke lige kan huske. Det bliver engang i april, siger Morrissey til GAFFAs udsendte medarbejder, Lars Löbner Jeppesen.

Link til hele nyheden findes her

Som titlen på en gammel Ramones-klassiker lyder, så er der ikke så meget at gøre end at råbe i kor: "Hey Ho, Lets Go!"

Hej drenge.
Jeg synes, det er på tide at vise lidt entusiasme for initiativet, og jeg vil hermed debutere på denne blog, hvilket - ifølge wikipedia - gør mig til en "blogger".
Dette vil jeg gøre ved at anbefale en film, jeg så forleden.
Filmen hedder Surveillance.
Da jeg havde set den, syntes jeg, den var meget cool og godt skruet sammen. Cirka en uge er nu gået, og jo mere jeg tænker over den, jo federe går den hen og bliver inde i mit sofistikerede hoved.
Derfor påfører jeg jer opgaven at se filmen og give jeres mening til kende.
Filmen er skrevet og instrueret af Jennifer Lynch - datter til en vis David Lynch. Den er dyster som ind i helvede, men til forskel fra papas film, så giver denne mening.
Mere kan jeg desværre ikke sige uden at afsløre for meget, men jeg håber da, I vil tage jer tid til at finde den og smække den på DVD-afspilleren, læne jer tilbage med en god whiskey i hånden og evt. en cigaret. Måske endda have en frysepizza klar eller en sandwich eller en lille skål chips (her foretrækker jeg ostehaps, KIMS). Men alt det vil jeg lade jer selv være herrer over; det kommer jo også an på hvor sulten man lige er, og hvad man er i humør til - måske har man endda lige spist, og så er der jo ingen grund til frysepizzaen i hvert fald.
God førnøjelse og god jul til jer.
Kys,
Mikkel.

2000 kroner. Maksimalt. Men så sku man edderødme være trængende.

Jeg erindrer, at der på roadtrips og diverse klasseture er blevet spillet det intellektuelt stimulerende spil "hvor meget skulle du have for at knalde "indsæt navn."
Dette var et dejligt sexistisk tidsfordriv - specielt når budene kom op i 50.000-kroners-klassen, som jeg (på baggrund af min økonomiske sitation) vil påstå ikke findes.

Dog havde jeg aldrig i mit liv troet, at et menneske ville betale flere tusinde kroner for at få lettet trykket. Jovel, hvis man var millionær; hvis der var tale om en speciel tøs á la Rihanna, eller hvis man nu skulle have et sidste måltid (...der er fireogtyve minutter endnu...).

Nuvel, da jeg skimmede den tragiske historie om Freddy Verner Laursens rovdyragtige sexskapader, faldt jeg over følgende:

Det er ikke første gang, at Freddy Verner Laursen forlader byretten med en dom over hovedet.

For fire år siden blev han idømt halvandet års fængsel for at betale prostituerede med falske checks og hjemmelavede penge. Kvinderne mødte han på internet, hvor de aftalte at have sex med ham for 12.000 kroner. Men da han ikke havde pengene, valgte han at lave falske checks på sin computer.

Svindelen blev opdaget, da de prostituerede kvinder, som han havde været sammen med, ville hæve deres checks i banken. Her opdagede personalet straks, at de to checks var falske - ikke mindst fordi ordet check var stavet chek.

Ved en anden lejlighed betalte han en prostitueret for seksuelle ydelser med 24 falske 500-krone-sedler, og han er desuden tidligere dømt for at have fremstillet 44 styk 1000-krone-sedler.

En ting er at love 12.000 kroner for et knald. En anden ting er at tro på vedkommende. Nu er jeg ikke så drevet i det danske prostitutionsmiljø - oplysende indlæg modtages med kyshånd (hvis i har vasket hænder forinden) - men hvis nogen lokkede med 12.000 kroner for sex, så ville jeg lugte lunten.

Jeg er ligeglad med hvor luksus et blowjob eller samleje kan være, men kvindfolk (og mandfolk tilligemed), I fortjener at blive snydt så det driver (vandet red.), hvis I tror, at 24 knitrende 500-krone-sedler er et fornuftigt bud.

For hvis det, min kære læser, er prisen for seksuelle udskejelser nu til dags, så er der noget i vejen med udbuddet, og jeg kræver af respekt for den mandlige libido, at staten skrider ind.

Tolv tusinde for et knald. Hillemænd.

Idioter.

Paralleles Gelb!

Den tyske dommer, Thomas ”Django” Metzen, rev i en 2.bundesligakamp mellem Mainz og St. Pauli to gule kort op af brystlommerne på samme tid i bedste Django-stil.

Han står og afventer, som en ægte cowboy, og pludselig; bang! PARALLELES GELB!

Link til westerndommeren findes her

Landesorg

Hvor er det tragisk:

http://politiken.dk/kultur/article598696.ece

Helt nats stilhed herfra!

No Country For Old Men

© Daniel Kurtzman, about.com

Snøftende arrig mandekamp!

Skildpaddemanden Søren Fauli har kastet sig ud i en umanerligt modig fremstilling af kønnenes samspil. Modig fordi Faulis kronik går i mod den traditionelle mandlige værdier (man brokker sig ikke - man klemmer ballerne og drikker en bajer istedet).

Jeg aner ikke om Faulis motiver er i retningen af at skabe sig en mere elitær karriere, men hvis man tager hans udstilling for gode varer - sammen med hans kronik - så er det efter denne ydmyge skribents mening et vigtigt og modigt indspark i den offentlige debat.

Fauli klæder sig i den grad af for øjnene af læserne, og Faulis synspunkter er i den grad en blottet erkendelse af menneskeværen, behov og liv. 

Der er dog flere processer igang. Som Ariel Levy tidligere har filosoferet, så tager kvinder fejl, når de tror de bliver frigjorte af at være seksuelt udfordrende i tøj og opførsel (hvor mange trutmundsbilleder har man ikke set på fjæsbog?). Ultimativt, siger Levy, så udstiller kvinden sig selv og udstiller sig til manden - nok se, men ikke røre. Seksuel magt er dog ikke reel magt.

Sammenstillet med Søren Faulis tese, at økonomisk ligestilling resulterer i en masse mænd bliver ensommme og forladte, er der en ordentlig gang ulighed igang (godt nok er Levys og Faulis konklusioner noget anderledes, men Levys bog udspringer også i et andet samfund). Kampen mellem kønnene vil blive vundet af kvinden - seksuel magt og økonomisk frihed vil betyde, og betyder allerede ifølge Fauli, at en masse mænd ikke aner, hvad de skal stille op.

På den ene side mener jeg, at Fauli har nogle gode pointer - jeg tror virkeligt på, at en masse mænd føler sig usikre på, hvad kvinder vil ha'.

På trods af dette ser jeg det dog ikke som et problem som sådan. Jeg tror vitterligt på, at kvinder og mænd, forudsat de er tro mod sig selv, stadig kan få givende forhold à la 2+2=5. 

Problemet udspringer af kvotienter og krav angående job og løn til kvinder. Jeg er fløjtende ligeglad med, at Fauli ser det nødvendigt, at manden skal tjene mere - Men jeg bliver skrigende arrig, hvis en kvinde får et job på grund af sit køn alene. 

Apropos sport

På det udmærkede site, spn.dk, er der en dejligt selvransagende kommentar fra sportsjournalisten Allan Priess Poulsen.

sportsjournalister og sportsfolk er dummere end gennemsnittet, bortset fra Troels Bech - der til gengæld ikke kan finde ud af at lave resultater:

http://spn.dk/klumme/article1496424.ece

Enig! min næve er knyttet

" Mange synes måske, det er svært at forstå dansk, men det kan jo være en trøst, at danskerne synes, det er endnu sværere at forstå norsk. Normalt finder man ud af det efter nogle dage. Tommelfingerreglen, når man taler med danskere, er, at man må prøve sig frem, være åben og have godt humør etc., men - og det er vigtigt - hvis de svarer dig på engelsk, når du har stillet dem et spørgsmål, skal du slå dem hårdt i ansigtet. Tro mig. Jeg (som skrive dette) har boet i Danmark i flere år. Gentagne hårde slag mod næseroden er det eneste, der hjælper."

- Erland Loe i Volvo Lastvagner, side 211.

Nu har den skallede cheftræner for OB light også set, hvor toget stopper næste gang:

http://sporten.tv2.dk/fodbold/article.php/id-17333249.html

Sødt, at han giver Djiby Fall hele æren. Sådan en skide kjøvenhawner vil jo aldrig indrømme, at en provinsklub bare er bedre.

Mener I stadig, at OBs målsætning om to danske mesterskaber inden 2015 bare et varm luft og tomme løfter?

En lille skræmmende kuriøsitet

I dagens udgave af Journalisten - journalisternes faglige blad - brokker to kommunikationsrådgivere sig over, at journalisterne i Danmark ikke stiller kritiske spørgsmål nok. Årsagen er, at de frygter for, at deres gode indtjeningskilde medietræning bliver overflødiggjort, hvis ikke snart journalisterne opper sig og gør det lidt sværere for deres kunder at svare på spørgsmål.

En DR-chef forsvarer det med, at det skaber bedre flow i udsendelserne, hvis kilderne ikke er alt for bævrende og usikre, når de svarer på spørgsmål - derfor er hun faktisk glad for medietræning.

Tsk.

Læs artiklen her: http://journalisten.dk/journalisterne-taber

Gode film siden 2001

Jeg har haft en diskussion kørende med en fotograf på redaktionen i en uges tid nu. Hun kom til at sige, at hun ikke syntes, der havde været nogen gode film siden "Black hawk down" i 2001.
Jeg var ikke enig - og det er hun vist heller ikke mere.

Her er en top ti over spillefilm, jeg lige kan huske siden 2001, som jeg har set, der er gode/fede/originale/herrenice (i tilfældig orden):

* Match Point
* Last king of scotland
* De andres liv
* Dogville
* Batman - The Dark Knight
* Pianisten
* Evigt solskin i et pletfrit sind
* Sin City
* Hotel Rwanda
* Mystic River

Ringenes Herre og Kill Bill, vil nogen nok mene, burde være med, men dem er der ikke blevet plads til - desuden er den første Ringenes Herre (den bedste) lavet i 2001 og falder altså uden for kategori.

Hvad byder i?

Klasens struktur

Oxford English Dictionary,

"Platonic:"

2. a. Of love, affection, or friendship: intimate and affectionate but not sexual; spiritual rather than physical. Now usually with lower-case initial.

Jyde nu

Jeg er jyde nu.

Da jeg skulle købe en bluse, spurgte ekspedienten om trøjen passede og sagde, at den er god med en skjorte indenunder.

- Den er meget praktisk, konstaterede jeg og fik to af dem på tilbud.

Jeg er jyde nu.

Das Beckwerk strikes back

Claus Beck-Nielsen aka Das Beckwerk aflivede sig selv i Claus Beck-Nielsen (1963-2001) – En biografi. Efter CBN’s død, startede virksomheden Das Beckwerk, som skulle tage sig af CBN’s værk og der blev ansat en bestyrer til dette, som havde mange iøjnefaldende fællesstræk med CBN. Denne person går bl.a. i CBN’s tøj, passer CNB’s barn og er sammen med CBN’s kone. Det er blevet til en cd, bogen Selvmordsaktionen (som så vidt jeg husker blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris) og nu har Das Beckwerk udsendt romanen Suverænen.

Jeg kan ikke lade være med at lette anerkendende på hatten for Das Beckwerks kunstdefinition. Som jeg ser det, så arbejder han i grænselandet mellem fiktion og faktion – mellem værket og verdenen – og vil nedbryde denne grænse. Altså, en sand skabelse i en handling i dette grænseland. Han sætter sig selv i den grad i spil – og på spil. I en Kierkegaard'sk forstand så tager han konsekvensen af at vælge – ellers bliver man blot en undgænger, som kommer til at leve et uforløst liv. Det vigtige er ikke, om valget er rigtigt eller forkert, det vigtige er handlingen. For mig at se, så står det i kontrast til den mere lidt mere navlepillende, traditionelle kunster-position, hvor man indtager en voyeur-rolle og venter på, at inspirationen dumper ned fra oven. Das Beckwerk forventer ingen belønning og ingen disciple. Han er jo død! Han udstiller vores zombie-agtige tilværelse ved at han lever ekstremt – netop fordi han er død. Omkostningen er, at han ser døden konstant i øjnene – f.eks. ved Selvmordsaktionen i Irak. Det paradoksale er altså, at han i den grad lever, selvom han er død, og vi er døde, selvom vi lever.

Das Beckwerk var inde og besøge Biblopaten i Deadline 2. Sektion i søndags.

http://www.dr.dk/DR2/2sektion/index.htm

Det er i livet, som det er i skak...

...det er bedre at være hvid, når man begynder. Sådan ser det ihvertfald ud for Mr. McCain. Alene Obamas hudfarve har skubbet noget til vælgernes kryds. Størstedelen af de våbensvingende kodrenge vil nok klappe hesten og smide penge efter den tudsegamle krigshelt. Obama vil dog nok også få et par stemmer for sin hudpigmentering. 

En helt anden farve er kønsfarven. Når tusindevis af kamerikanske kvinder efterspørger McCains vicepræsidentkandidat Sarah Palins frisure, briller, make-up, tøj, og jeg skal give dig skal jeg, så er der noget i lumsk ved situationen. Palin, der tror fast på dommedag, har rendt rundt i skovene og siddet i et byråd. Hun kommer til at stå ved roret, når gammelfar dør - og gammelfar holder nok ikke forfærdentligt længe. Men at være kvinde er også en kvalitet.

For amerikanerne er det efterhånden tid til at vælge deres supermand - el presidente. Nu er USA ikke et hvilket som helst land, og ligegyldigt hvad, så kommer der ikke lige foreløbigt en fredselskende velfærdsfyr på banen. Om det må man så mene, hvad man vil. 

Men, men, men. Når man kan vælge Bush Jr. af to omgange, starte nogle krige, og derudover står i den værste økonomiske krise siden Das Grosse Depression, så kan man vel også stemme gammelfar og dommedagskvinden ind.

Som lidt comic relief , når nu dagen kommer, og ca. 50% af de stemmeberettigede har stemt gammelfar og tossekvinden ind, så kan man altid more sig over, at en kaffebutik på Vesterbro forsøger at sælge kaffe til 11.500,- pr. kilo. Det var 11.500 kroner for tusind gram. 

Tak for dansen

Tillad mig at lægge ud på Den Kreative Klases blog.

Jeg har snakket om det før, men her er en direkte henvisning til en radiodokumentar om en mand, som vi alle respekterer:

http://www.dr.dk/P1/Dokumentarzonen/Udsendelser/2006/05/20060518162229.htm

Om showbizz, musik, sanselighed, venskab, familie, forræderi, Dylan og lidt om mad. Alt sammen centreret om manden i sit hjem: Cohen.

Feather Pluckin!