Saturday, February 28, 2009

Kaffekopskaffe

Solen skinner over Edmonton
Solen skinner på sofaen på 18. sal
Solen skinner på mig på sofaen på 18. sal
Solen skinner måske også på 17. sal
Solen skinner på snehvid porcelænskop og underkop
Solen skinner på kaffen i koppen
Solen skinner på Edmonton
Solen skinner på Miles' trompetstråler
Miles' trompet kaffe sofa sol over Edmonton. Punktum.

I min lille kube skinner solen udefra; den skinner ind.
Solen er varm og lys; mine øjne dukker sig.
Solen skinner over Edmonton på 18. sal
Jeg vælger at sidde i solen; jeg fravælger skyggen.
Får jeg det for varmt i Edmonton, sætter jeg mig i stolen.
På stolen falder skyggen. Den snubler væk fra lyset i Edmonton.
Solen skinner på Edmonton, og Miles spiller sit afdøde skin afsted.
Klagende appelsinstykker vrænger musikken ind.
Perfekt kød -
Perfekt kaffe -
Jeg dypper småkagen i kaffen; den er blød.
Solen bader min dryppende kage i solen - i Edmonton. Punktum.

I Edmonton ser jeg en pige; pigen eksisterer i sindet.
Hun har en taske som dingler;
hun har hår med et blåt bånd i;
hun går over gaden uden at kigge sig for, i Edmonton;
hun ånder frossen luft (i Edmonton);
hun tager tasken med sin venstre hånd i mens hun slynger håret over sin skulder.
Pigen drejer sit hoved; hun smiler.
Edmontonpigen forsvinder bag en bygning. Punktum.

Jeg kan lide solen over Edmonton.

Musik Republik

Som en ny drue på klasen vil "Musik Republik" for fremtiden være at finde i Klasens højre side.
Som de æstetiske djævle vi er, ser jeg gerne, at vi hylder de fremtrædende hyæner, der gør livet smukkere og mere værdigt gennem musik.

Jeg har linket til Bon Iver, som broder Østerlund tidligere har omtalt. Endvidere linker jeg til de svenske svigerinder i First Aid Kit. Oh man! I wish I lived in a forest.

Thursday, February 26, 2009

Bob Dylan: Tell Tale Signs: Bootleg Series Vol. 8

Jeg har langt om længe fået købt Bob Dylan – Tell Tale Signs. Albummet består, som I nok ved, af uudgivne numre, liveoptagelser, soundtracks m.m. Derfor kunne man måske godt forestille sig, at det blot var en plade for de hardcore dylanologer. Jeg synes bestemt ikke albummet er begrænset til de få rå, som vil have fingrene ned i detaljerne. Det skal siges, at jeg ikke har fået hørt den nok endnu, men det lader til at være en utrolig interessant udgivelse. Man kan undre sig over, at nogle af numrene ikke er blevet udgivet tidligere.

Jeg kan huske, at Tom Waits udtalte ved udgivelsen af Orphans, at albummet bestod af de rester, der var røget om bag komfuret, når han stod i sangsnedker-køkkenet og kokkererede. Hvis det samme er tilfældet med Tell Tale Signs, så er der ikke meget mere at sige end: keep digging, Bob

"Det kræver en vis mængde mod at se tomheden, men en helvedes masse mere mod at se håbløsheden”

Ovenstående er et citat fra Sam Mendes’ Revolutionary Road. En replik i en film, som jeg ikke har kunnet slippe igen.

Lars Von Trier har defineret en god film som følelsen af en sten i skoen. Implicit forstås det af denne definition, at en god film gør indtryk. Derudover behøver den ikke gøre godt; måske skal den gode film snarere gøre ondt? En sten i skoen er ikke rar, men den kan mærkes. Den er med andre ord nærværende. Ja, man kan næsten ikke tænke på andet, når man har en sten i skoen. Den er altså ikke ligegyldig. Jeg har haft en sten-i-skoen-følelse siden jeg så Revolutionary Road.

Hvis I, ærede klase-drenge, ikke har set Revolutionary Road endnu, vil jeg varmt anbefale, at I ser filmen og håber I får en følelse af en sten i skoen.

Tuesday, February 24, 2009

Anbefaling

Har du endnu ikke lyttet til Bon Iver, så skynd dig at købe cd'en "for Emma, forever ago".

Fantastisk plade, der lyder som en mellemting mellem Kings of Convention og Thomas Dybdahl.

Læste om den på Unmacks blog og købte den som lidt af et sats, men har bestemt ikke fortrudt.

Saturday, February 21, 2009

Tilbage til rødderne

Fra medienavlen:

Politiken starter et projekt med mobile-journalister, der simpelthen nægtes adgang til redaktion. De får en mobiltelefon og en bil og så skal journalisten ud blandt... rigtige mennesker (puha).

Det er et ret spændende projekt, der vækker minder tilbage til den gamle journalist-type, der vandrede rundt på gader og stræder og snakkede med folk - og fik deres historier fra "den virkelige verden".

I kan læse mere om projektet på:

http://mediehack.elmose.com/?p=756

samt

http://mediawatch.dk/artikel/mobiljournalistik-paa-politiken

Ved at indføre den form for journalistik kan det være, vi slipper for helt så meget internet-journalistik - nærmere betegnet facebook-journalistik. Vil i høre mere om det, så lyt til det seneste indslag af mennesker og medier på P1:

http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/

eller læs evt. denne kronik af en af debattørerne i P1-programmet m.fl.:

http://www.berlingske.dk/article/20090211/kronikker/702110085/

Thursday, February 19, 2009

Simpsons

Jeg så på den svenske avis Dagens Nyheters hjemmeside, dn.se, at der skulle være lavet en ny intro til Simpsons.

Den minder meget om den gamle -er blevet lidt længere og har fået lidt flere personer fra Springfield med.

Se den her:

http://www.youtube.com/watch?v=qZGz1Ajg7QU

Monday, February 9, 2009

Kaos efter valgsejr

Efter Lasse Hansens valgsejr for to uger siden, har mange vælgere og iagttagere måttet vente på hans indtræden som korrespondent på Den Kreative Klase. Dette har ladet flere eksperter så tvivl om Hansens tilbagekomst.
Kristen Poulsgaard forsøgte dog lørdag aften at mane rygterne til jorden. "Lasse er tilbage i Danmark, og jeg ved, at han snart vil være at finde (på Klasens sider)."
Ligeledes affærdigede corporate governance ekspert Mathias Madsen enhver spekulation om, at Lasse skulle have fortrudt. "Haha... Nej, nej. Han skal bare lige vågne fra sin slummer. Danske computeres brugervenlighed lader meget tilbage i forhold til de slovakiske."
Efter Berlingske Tidende har bragt en artikelrække om Hansens tid som giggolo, specialsoldat i Fredericia, samt hans forfærdelige trafikuheld, har andre medier fokuseret på denne mediesky juvel.
"Jeg håber bare han kommer snart," udtalte Martin Madsen. "Jeg savner ham sådan."

Hilmer skal hyldes

"Kære Hilmer

FOR EVIGT FOR ALTID

kh Heinz"

- Henrik Hall på Hilmers Hassigs profil på Myspace.

På fredag skal Loveshop genforenes. Jeg glæder mig. Trods alt.

Hermed en opfordring til top 3 over Loveshop sange for Den Kreative Klases medlemmer.

Mit bud:

1. Alt du har at sige
2. Fremmedlegionær
3. Love goes on forever

Now give me yours!

Sunday, February 1, 2009

At rulle tilbage

Hermed indkaldes der til stiftende generalforsamling i Rolling Back Rulle Tilbage, akronymiseret ved "RBRT", udtale: ['rrap'rræt'].
Formålet med foreningen er at afvikle, afslutte, stoppe, bremse, omvende, standse, kontraangribe, nedskære, decimere eller i det hele taget blot modvirke brugen af "rulle tilbage," der desværre har vundet indpas i det danske mediebillede.

Det forlyder, at Naser Khader slukøret har måttet erfare, at RBRT ikke vil indtage en midtersøgende plads i dansk politik. Find en ny gruppe venner Naser, kom så - du kan godt!