Thursday, April 30, 2009

Alternativt interview med Danmarks bedste målmand

Jeg ved ikke, om det er en journalistisk metode, som de journalistiske dyr på bloggen kan nikke genkendende til. Der kan siges meget om metoden, men kan ikke klandre den for mangel på lidenskab.
Se klippet her

Monday, April 27, 2009

Frost/Nixon


For nylig havde jeg chancen for at se Ron Howards Frost/Nixon - og jeg greb den.

Og jeg har ikke fortrudt.

For selv blot småinteresserede i amerikansk politik og historie er Nixon interessant. Så jeg forventede mere en historisk-politisk film, hvilket den som sådan også er - sådan genremæssigt ihvertfald.

Men filmen er ikke blot tørre tal og fortælningsfattig fakta, men udvikler sig til en strid mellem to mænd, der hver har sit at opnå inden for interviewrammen.

Uden brug af pistoler og eksploderende biler, lader Howard filmen stige til et stærkt klimaks, hvor følelser, ambitioner og pengelyst ramler sammen over Frost, intervieweren, og Nixon, den interviewede, som hver især har deres rygte og liv at kæmpe for.

Da Nixon i en brandert ringer til Frost, slipper han de latente frustrationer løs:
"That's our tragedy, you and I Mr. Frost. No matter how high we get, they still look down at us... They told us we were a hundred times, the smart asses in college, the high ups. The well-born. The people who's respect we really wanted. Really craved. And isn't that why we work so hard now, why we fight for every inch?"
Og dette lag, laget af menneskelighed, imponerede mig.

Frank Langella spiller Nixon og Michael Sheen spiller den dameglade David Frost.

Wednesday, April 22, 2009

For meget, mand

Dan Turéll skrev, at somme tider bliver det hele alt, alt, alt for meget, mand.
Jeg tror, Real Madrids jernhårde midterforsvarer, Pepe, havde sådan en følelse i går. Real Madrid har ikke haft en god sæson: tæsk af Liverpool i CL og alt tyder på at mesterskabet går til Barcelona.
Derfor var de pisket til at vinde på Bernabeu imod Getafe i går og 4 min. før tid, hvor stillingen er 2-2, fløjtes der for et tyndt straffe begået af Pepe. Mesterskabet var pludselig endnu længere væk og dér blev det hele bare for meget for Pepe og han sparker den liggende Casquero to gange (den ene lige i røveren). Med til historien hører, at Getafe brændte straffesparket og Real Madrid nåede at score helt til sidst. Man kan selvfølgelig ikke forsvare Pepes handling, men man også have lidt forståelse for, at nogle gange har man én af de dage, hvor det hele bare er alt, alt, alt for meget, mand.
Se klippet, hvor Pepe sparker løs og læs om episoden her.

Tuesday, April 21, 2009

Clinten med (grov) humor

Paparazzi


Mathias Madsen Østerlund aka. Tyksen; søndag den 19. april 2009, kl. 02:30; ved indgangen til Ny Munkegade 34, 8000 Århus C (DK).

Wednesday, April 15, 2009

Revolutionen fortsætter (dog denne gang på engelsk)

Selvom følgende citat er taget fra en kommentar til den amerikanske situation, er jeg dog ikke desto mindre rasende enig.

We need to restructure--not just re-regulate--the financial sector so that banking is once again a "boring" occupation devoted to making loans to the real economy, not peddling exotic and (as we now know) toxic instruments. We need to break-up and restructure major banks that are on life support and "too big to fail.
Dagens unyttige fakta er forresten at ca. 47 millioner kamerikanere er uden sygesikring, og yderligere 50 millioner er utilstrækkeligt dækkede.

Og det var hvad revolutionen blev til for denne gang.

Monday, April 13, 2009

Påskefrokost; brød eller lam?

Efter diskussion og forvirring omkring, hvad en traditionel påskefrokost indeholder, har jeg tilladt mig at google emnet.
Ifølge housewife.dk ser en påskefrokost således ud:

"Der laves typisk tre retter, som serveres med nogle timers mellemrum, så gæsterne kan nå at slå mave, før næste ret serveres. Den første ret vil typisk bestå af rugbrød med diverse pålæg: forskellige slags sild (sild er et must), æg og rejer, tun, lune frikadeller, varm leverpostej, hønsesalat m.m. Husk at servere tilbehør som mayonnaise, rå løg, rødkål osv. Næsten alt er tilladt, når du skal finde påskefrokostens anden ret. Den eneste tradition er, at den skal indeholde æg, kylling eller lam, så du skulle have rig mulighed for, at finde et væld af opskrifter. Påskefrokostens sidste ret, kan være kiks med forskellige slags oste. Husk at servere tilbehør som vindruer, rød peber, grøn peber osv."

Undskyld mig, men blev vi spist af med en forret i torsdags?

Saturday, April 11, 2009

Would you say that to Tom Petty?

Da Billy Bob Thornton (Monsterball, Armageddon) for nylig gæstede et canadisk radioshow, kom det til en syrlig konfrontation med Jian Ghomeshi. Ghomeshi er nok den mest succesfulde radiovært ved CBC, men åbenbart gik det Billy Bob på, at Ghomeshi omtalte Bobs skuespillerkarriere. Focus on the music, boys...

Billy Bob's blowing up

Der er ikke meget om Billy Bobs band, Boxmasters, på youtube.com, men her er da et halvringe link:http://www.youtube.com/watch?v=8CFGNO9upKk

Monday, April 6, 2009

Tirsdagstanken fra 1600-tallet

Le coeur a ses raisons, que la raison ne connaît point.

Blaise Pascal

Saturday, April 4, 2009

Neil is back



Ny plade fra mesteren på mandag. Jeg glæder mig!

Trackliste her:
'When Worlds Collide'
'Fuel Line'
'Just Singing A Song'
'Johnny Magic'
'Cough Up The Bucks'
'Get Behind The Wheel'
'Off The Road'
'Hit The Road'
'Light A Candle'
'Fork In The Road'

Clement

Søren Staal Balslevs anmeldelse i Weekendavisen af Clements programrække 'Autograf' på DR2 fik mig til at tænke på Tyksen. Jeg tror, I to har noget tilfælles:

” CLEMENT... Hvor jeg dog nærer afsky for manden. Succesrig, begavet og populær. Føj, for en cocktail - og så er den veltalende, smørsmilende og krukkede tv-personlighed kun to år ældre end jeg selv. Lige siden han startede med Mads Brügger-produktionen Tal med Gud i 2004, har jeg ikke kunnet fordrage synet af ham eller lyden af hans stemme: alt sammen mindede det mig om hans utålelige medgang. Alligevel påtog jeg mig, med stoisk ro og et djævelsk træk på smilebåndet, den opgave at anmelde mandens nyligt overståede tv-udskejelser, særligt fordi jeg håbede at finde noget ganske forfærdeligt, noget direkte anstødeligt - eller måske endda noget slet og ret inkompetent i hans måde at forholde sig til de feterede på.”

Søren Staal Balslev må modstræbende erkende, at ham Clement trods alt har nogle kvaliteter, men han er sgu stadigvæk pisseirriterende. ”Nu er det hele gudskelov slut, og jeg må med skam erkende, at manden ikke kun er dybt belastende og ego-intimiderende, men også har kommunikationsevner og mennesketække. Måske er det ikke den værste sammensætning af karaktertræk for en tv-vært, der skal kunne lidt af hvert. Men fortvivl ikke, for Clement kommer snart tilbage på skærmen og undertegnede har fået blod på tanden: Dér kommer fadæsen, dér vil han for alvor afsløre sin diabolske egoisme eller noget der er meget, meget værre. Indtil da må jeg bide i æblet og konstatere, at Autograf var af en udmærket kvalitet og desværre noget af det mere ambitiøse, vi har set fra DR. Men personlighedskulten der ligger til grund for konceptet, både hvad gæsterne og værten angår, bliver aldrig tiltalende”

Næste gang, Clemmedreng – dér bliver du nakket!

Drømmen om en sød kandiseret røv

I forlængelse af den snøftende, arrige mandekamp tidligere på bloggen:


"Vi må holde fast i vores kønsidentitet, i hvordan vi vil være og give kvinderne modstand. Mange moderne mænd er nogle hyklere, når de accepterer, at der hele tiden skal tales om alting, at følelser per definition kommer før sex, at alvor er bedre end ironi, at forståelse er vigtigere end handlekraft. Det kan blive en frygtelig moralsk og feminiseret parforholdsverden, hvor mændene bliver som en ekstra veninde, og det er sgu for trist og usexet."


Christian Dorph taler om hans (i øvrigt flotte anmeldte) digtsamling, kønsroller, det private i litteraturen og drømmen om at sætte tænderne i en sød kandiseret røv her

Thursday, April 2, 2009

Twittertinget

en spændende og kreativ virksomhed, der blogger om alverdens sjove ting, har oprettet et twitterting, hvor flere folketingsmedlemmer skriver små beskeder.

Det er faktisk meget underholdende, originalt og interessant at læse: http://twittertinget.dk/

Twitter is coming!

svensk men godt

Jeg fandt den her video på en blog, som en jeg har gået på højskole med laver. Jeg tror, kvinderne på videoen er en svensk nyfortolkning af rødstrømperne - men jeg synes faktisk, at det lyder meget lækkert:



Og - nej, jeg fatter stadig ikke, hvordan man bruger de der links oppe i højre hjørne.