Movember

Jeg faldt over den fascinerende historie bag Movember. Tjek denne video ud, hvis I har lidt tid og hør om, hvordan en umiddelbart fjollet idé udviklede sig til en global bevægelse. Er det her i øvrigt ikke superligaens vildeste snegl? Respekt for den Super Mario-larve, siger jeg bare.

Den her har jeg gået og gnækket lidt over. Kunne være ekstra fedt, hvis det var en fynsk version i stedet :)

Frankie Boy?

Faldt lige over en gammel flamme på youtube og mente at forsangeren har nogle ligheder med en ung Frank Arnesen... Eller hvad?

Fakta og fiduser

Faldt lige over denne kronik, som jeg synes formulerer godt, hvilke pitfalls der er i dagens mediebillede.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1787470/sandheden-til-salg-for-junk-evidens/

HCA og O'ense

Der findes ifølge forfatteren til denne artikel i politiken to slags odenseaner: "De, der får dollartegn i øjnene, når man siger H.C. Andersen, og de, der får bræksmag i munden." Læs den underholdende artikel om det komplicerede forhold mellem HCA og Odense her

Nick Clegg siger undskyld

Det er en kunst at undskylde (og måske også en kunstart?)

De glemte

Det er altid farligt at begynde at fortolke på gamle guldklumper såsom "Helpless", men jeg synes faktisk Kristian Leth er sluppet ret heldigt fra det. Tjek det ud her: http://soundcloud.com/kleth

Moonrise Kingdom

Jeg vil lige smide en rekommendation ud i cyber sp-sp-space: Wes Andersons Moonrise Kingdom er en glimrende film. Edward Norton som spejderleder, Bruce Willis som afdanket men godmodig betjent, Bill Murray som fremmedgjort far, og med en mindre rolle til Harvey Keitel som überspejderboss.
Filmens stil er let ironisk (udspiller sig i 1965 med dertilhørende nostalgia) med masser af sjove momenter i.  Hovedrolleindehaverne, de to tweenstjerner (hvis ikke børnestjerner) Jared Gilman og Kara Hayward spiller enormt overbevisende i rollerne som hhv. den bortløbne spejderdreng og den depressive, men dog forelskede, pige. Det er nemt at lade børnenes konflikter blive i en børnekontekst og se filmen som en pudsighed, men i min optik er filmens virkelige budskab - hvis der er et sådant -  at alder ikke nødvendigvis gør én mere kapabel ift. følelser og relationer.

Lad en drøm stå på klem!

A Song of Ice and Fire: en tur til fantasyland med bankende drengehjerte

“...How would you like to die, Tyrion son of Tywin?"
"In my own bed, with a belly full of wine and a maiden's mouth around my cock, at the age of eighty," he replied.” Barbaren Shagga udveksler ord med Tyrion Lannister (spillet i tv-serien af Peter Dinklage)

Sommeren 2012 blev den tidsperiode, hvor jeg trukket ind den fantasiske fantasycentrifuge, som George R. R. Martins "A Song of Ice and Fire" nu i alt 5 bøger udgør (med yderligere to planlagte udgivelser som afrunding). Jeg erindrer svagt, at jeg i diverse lufthavnsbladkiosker har set de farverige paperbackbøger med de måske lidt pompøse titler A Game of Thrones, A Clash of Kings, A Storm of Swords og andre. På trods af appealen til mit drengebogshjerte, gjorde dog ikke mere ved sagen dengang.

Men nu efter at have set de to første sæsoner af tv-serien, som mere eller mindre svarer til de to første bøger i serien, måtte jeg simpelthen kaste mig ud i, hvad der skulle blive et pagetuner extravaganza som markant øgede mine asketiske tendenser.

En gang lærte jeg, at danger plus desire equal drama, og i fantasy-riget Westeros er der masser af disse tre ting: adskillige familiedynastier kæmper om magt i det åbne, i det skjulte, med iskoldt stål eller svigefulde politiske alliancer--sjældent kan nogen føle sig sikre, og sjældent får ægte kærlighed lov til at blive udlevet, når lords'ne indgår strategiske ægteskaber på vegne af deres darling children.

The Nationals version af en sang fra bogen.

Både HBO-serien og bøgerne skaber en fascinerende middelalderstemningen, som i den grad fremstår dragende på samme tid som realistisk, også fordi GRRM har skabt et rigt univers med meget udførlige historiske begivenheder, kulturelle koder, forskellige religioner som ved første øjekast næsten fremstår næsten kvælende, men ved gentagen eksponering fastholder læseren.

Hvis man synes at sex, svig, lidelse, kærlighed, krig, stolthed, historie, middelaldermiljøer, er underholdende, og kan man acceptere præmissen, at overnaturlige ting kan spille en rolle i et litterært univers, er det nogle fede bøger. Også fordi hovedpersonerne (og dem er der mange af) som regel har flere facetter og holder en fin balance mellem alvor og humor.

Som en lille krølle, vil jeg her give mikrofonen til GRRM, efter mit spørgsmål: "hvorfor skal du skrive alt for meget sex ind i de bøger?"

... if I'm guilty of having gratuitous sex, then I'm also guilty of having gratuitous violence, and gratuitous feasting, and gratuitous description of clothes, and gratuitous heraldry, because very little of this is necessary to advance the plot. But my philosophy is that plot advancement is not what the experience of reading fiction is about. If all we care about is advancing the plot, why read novels? We can just read Cliffs Notes.

A novel for me is an immersive experience where I feel as if I have lived it and that I've tasted the food and experienced the sex and experienced the terror of battle. So I want all of the detail, all of the sensory things—whether it's a good experience, or a bad experience, I want to put the reader through it. To that mind, detail is necessary, showing not telling is necessary, and nothing is gratuitous. George R.R. Martin

Skygger over Ådalen

Jeg tror, der tidligere har været linket til en bloggen "skygger over ådalen," og jeg faldt lige over et blogindlæg af deres på bold.dk. Det er dejligt velskrevet: http://www.bold.dk/blog/2346/1/Becholutionen-kommer

Waitin' on a sunny day

Tjek setlisten fra roskilde-koncerten ud her Herlige minder!

DANGER! Bone-crunching tackle ahead!

Der har været en del omtale af, hvorfor De Rossi spillede semifinalen mod Tyskland i en trøje med et kort og et langt ærme. Snakken går på, at han har tatoveret noget, som han ikke ville have, at hele verden skulle se. Hvad det så er, spekuleres der i. Denne tatoo på De Rossis læg er dog ikke til at tage fejl af, og vækker minder om Tøfting-Gravesen-midtbaneduoen vi tidligere kunne intimidere modstandere med.

Roskilde anbefaling #3

Bandet "Gossip" er lige blevet tilføjet på Roskildes program.

De er desværre blevet mere og mere diskoet, hvor jeg virkelig godt kunne lide disko-rocken fra deres forrige album, særlig en sang har jeg fået voldhørt, når jeg gør rent og løber.

Det er den her - "dimestore diamond".



Den glæder jeg mig virkelig meget til at høre - resten af repertoiret er jeg lidt mere spændt på.

Og så vil jeg gerne snart have nogle anbefalinger fra øvrige af klasens festivalgængere:-)

"Opgive - det ord kender jeg slet ikke"

Tjek lige Bissen fra Bogense ud. Til de særligt interessede: http://www.tv2fyn.dk/article/353390:Ekspedition-Bissen-1-9

Roskilde anbefaling #2

Jeg har fået lyttet lidt til Jack Whites soloalbum, og den her sang faldt jeg umiddelbart for.

Her er en live-optræden i, hvad jeg tror er et britisk talk-show (med en ganske irriterende vært, hvis interview med Jack White I kan se på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=NPhCDoUW4sI&feature=related )

Murakami

Jeg vil lige give et par ord med på vejen om den japanske succesforfatter Haruki Murakami. Det skal siges, at jeg kun læst en brøkdel af hans produktion - det er svært at følge med hans skrivetempo. Murakami er storsælgende, ekstremt anmelderrost, udråbt til at være den største nutidige forfatter og meget mere. Efterhånden er han blevet et fænomen - en slags brobygger mellem øst og vest. Han er både meget vestlig og japansk på samme tid og skaber nærmest en syntese mellem kulturerne.

Jeg tror, jeg havde idé om at hans bøger var tunge og indviklede, men det modsatte er faktisk tilfældet. Skrivestilen foregår på en let, meget billedrig og forførende måde. Han skriver meget poetisk og inkarnerer en slags kvindelighed i den måde han skriver og formulerer sig på, og den følelse man har, når man læser hans bøger. Samtidig har han i al sin poesi et analyserende blik på samtiden og påpeger nogle problemer i det moderne samfund. Det være sig problemer med ensomhed, problemer med at leve som individer i storbyer, hvor man ikke kender hinanden. Dette behandlede han i gennembrudsromanen Norwegian Wood. Som en kontrast til det poetiske, er han en benhård løber (det har han i øvrigt også skrevet en bog om). Han løber efter sigende 10 km. seks gange om ugen og har bl.a. løbet et løb på 100 km(!). Den følsomme poet klamrer sig på denne måde til en form for maskulin kraftpræstation... Murakami lægger ikke skjul på, at musik betyder meget for ham. Før han blev forfatter drev han en jazzcafe og han har tydeligvist en musisk sjæl, selvom han ikke selv er udøvende musiker. Han har selv sagt, at han ikke var blevet forfatter, hvis han ikke var så glad for musik. Det er musikken, der skaber hans sprog, det melodiske, rytmen og improvisationerne. Man kan måske se hans kunst som en blanding mellem komposition og improvisation. Altså, mellem det stramt komponerede og realistiske og det mere fantasifulde og magiske. Jeg linker lige til en fin lille novelle, der hedder ”Om at møde den 100 % perfekte pige en smuk aprilmorgen”, som han læste op sidste gang han var i Danmark. http://www.e-pages.dk/politikenannoncer/214/9

Roskilde anbefaling #1

Eftersom en del af klasens medlemmer skal på Roskilde Festival i år, vil jeg tillade mig at smække anbefalinger op her - ligesom jeg håber, at I andre vil gøre det.

Der er selvfølgelig de oplagte Bossen, Björk, Bon Iver, The Cure, Mew og Jack White.

Men her er et band, som jeg først lige selv er blevet opmærksom på (h/t Anders Sigsgaard).

Det spiller rimelig straight out rock, og jeg ka' li' det.

Alabama Shakes hedder de, og nummeret her hedder "Hold on".

Ryan Adams går amok på kritiker

Hvis du, kære læser, nu lige har 20 minutter, vil jeg foreslå, at du først læser Jim DeRogatis anmeldelse af en Ryan Adams koncert:

http://www.jimdero.com/News2003/Dec15Adams.htm

- og derefter hører RAs besked på Derogatis telefonsvarer. 

http://www.youtube.com/watch?v=yoTUXBbaFjE

Meget underholdende - og meget apropros sagen om Bukdahl og Michael

Med tilbageholdt åndedræt

Den gode gamle Klaus Lyngaard kan stadig og giver her, synes jeg, en ganske rammende beskrivelse af Ryan Adams koncerten i Falconer - med alt, hvad det indebærer:

http://www.information.dk/300371

Ryan

Et rimeligt hyggeligt og afslappet interview med den gode Mr. Adams. Hvis man lige vil tjekke op på, hvordan setlisterne har set ud op til falkoner-koncerten, så tjek evt denne her side ud:

Nørlund remixet af Tue Track

Sve'digt nummer

Mens man venter på et afslag

Hvis man nu vil forberede sig på Gyldendals afslag, kan man taste følgende ind i sin browsers adresselinje og trykke enter:

http://stoneslidecorrective.com/?page_id=441

En forårsdag i helvede

Kickstarter.com er en side, hvor man kan støtte projekter, der mangler penge til at starte på.

Et af projekterne, som nu har fået den økonomiske støtte, som de har brug for, er filmen The Commentator.

Den skal handle om Jørgen Leth, der kommenterer cykelløbet Paris Roubaix, og projektbeskrivelsen kan ses herover og læses yderligere ind på her: http://www.kickstarter.com/projects/2105237365/the-commentator

World Happiness Report

Og vupti! Så er Danmark på trods af krisesnak, arbejdsløshed, stigning i antallet af ADHD-diagnoser og andre psykiske lidelser endnu engang med i toppen, når der snakkes om lykke. Tillykke til mine landsmænd - godt kæmpet!

Djævelen ligger i detaljen

Politiken skriver i en artikel på baggrund af ny meningsmåling, at "Vælgervandringen fra regeringspartierne S og SF mod Enhedslisten kan give anledning til panikløsninger hos regeringen." Med ganske småt står der i bunden af artiklen, at der er statistisk usikkerhed på op til +/-3pct.point. Dermed vakler præmissen for artiklen, da hele Enhedslistens fremgang ligger inden for usikkerhedsmarginet.. Er jeg den eneste, der er lidt træt af denne indholdsløse form for journalistik?

Dansk fodbolds svar på Titanic?

Det går op og ned i fodbold og showbusiness. Mange spekulerede i starten af sæsonen på, hvorvidt OB kunne udfordre magthierarkiet i dansk fodbold. FCK vaklede efter Ståles exit og stabile OB øjnede chancen for CL efter sejren over Villareal. Tænk sig: det er ikke mere end et halvt års tid siden. Sportsredaktør Flemming Fjelgaard skrev bl.a.:

”Det er nu, I har chancen i Odense Boldklub. I har endda selv skabt sprækken.
Det er nu – og måske kun lige nu – OB kan mønstre et troværdigt angreb på tophierarkiet i dansk fodbold.
Jeg tror tilmed, det kan være den bedste chance, OB får meget længe.
Med en enkelt særligt spektakulær indsats på tirsdag på udebane mod Villareal og derefter en serie af nogenlunde sikre præstationer i den kvalitetsdykkende danske Superliga kan OB om et års tid stå med mere end 200 millioner uventede kroner på lommen. Plus det løse.
Mens FCK æder resterne og nødderne i Europa League.
200 mio. kr. på mindre end en enkelt sæson...

FCKs bekymring er nu denne: OB holder stand i næste uge mod Villarreal og tager som eneste danske hold på enormt indtægtsgivende rundrejse i Champions League. OB nyder al opturen, kan på alle millionerne forstærke holdet yderligere til vinter og kan slutteligt vinde det danske mesterskab til foråret.
To gruppespil i træk – og det er altså potentielt mere end 200 mio. sikre kroner til OB på under et år”

http://blogs.sporten.dk/2011/08/19/bedre-chance-far-ob-n%C3%A6ppe/

Dermed havde OB en reel chance for seriøst at rykke på styrkeforholdet i dansk fodbold. Det har man næsten helt glemt. Et halvt år kan være en evighed i fodbold.


Den ensomste mand i dansk fodbold


Denne snak er fuldstændig forstummet. Nu handler det om overlevelse og risikoen for at lave en ”Erik Rasmussen” (= ikke en reel tro på, at man kan rykke ned). Henrik Clausen blev så sparket ud i dag. Jeg kan ikke lade være med at have sympati for den mand, selvom resultaterne var dårlige. Opgaven han fik var svær, truppen var uregerlig. Manden var alene, fuldstændig alene. Ledelsen (Thomas Christensen) var vældig meget på banen i forbindelse med succesen i de europæiske kampe, men var musestille, når resultaterne ikke flaskede sig. Erfarne Helveg er totalt usynlig og Clausen fik først en sportsdirektør for to måneder siden (I øvrigt én, der er erklæret tilhænger af en fundamental anden form for fodbold end det HC står for). Clausen har hele tiden slået på, at han er klubmand ind til benet og bundloyal: her er der ikke noget med offentligt at kritisere at truppen blev tyndere og tyndere; stjerner blev solgt uden, at der kom nogle erstatninger. Et tankeeksperiment: Jeg tror, ikke Bruce Rioch ville have reageret på samme måde som Clausen... Måske var det i sidste ende en lettelse for Clausen at komme ud af denne ensomhed og ud af kattepinen mellem loyaliteten/kærligheden til klubben og de dårlige resultater?

Efter min mening peger pilen nu på ledelsen. Det er her de sande problemer findes. Thomas Christensen er en glimrende fodboldpolitiker, men det er nu, at han som leder skal træde i karakter. Den famøse ”ændring af strategi”, som han præsenterede og var argumentet ifbm. fyring af hele den sportlige ledelse i 2010 er stadig total uklar. Det handler vist nok noget om ”fynsk identitet” og andre flydende begreber. Hvad er egentligt strategien på ledelsesgangene i OB? Det er der mange, der ikke kan finde ud af. Hvordan harmonerer ideen om nipsefodbold baseret på talenter med mælketænder i en klub med mere klassiske, britiske dyder? Hvad med ambitionerne om toplacering og udfordring af FCK? Hvordan kan man signe dyre drenge som eksempelvis Wessels, Mendy, Reginussen og Skoubo, der i den grad ikke leverer? Hvor er kritikken af spillernes rolle i de dårlige resultater? Er der risiko for at lave en ”Brøndby”, hvor det tager lang tid før man kommer op af hængedyndet? Hvordan vil Poul Hansen lykkes med at dobbelt-jobbe som brandslukkende træner og sportsdirektør i en meget afgørende transferperiode for klubben? Jeg er overrasket over, hvor hovedløst det hele virker i Odense. Hvad siger I?

Deja-vu: (Endnu) et opkast fra paradis

http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2012/03/23145945.htm

http://www.b.dk/kommentarer/censur-ja-tak

Keep calm and carry on

Vi har en af de her plakater hængende på kontoret, som jeg ikke kendte historien bag.

Men den er der nu en britisk filminstruktør, der illustrerer i denne ganske fascinerende lille film.

Busserne uddør

Der er materiale nok i det her indslag til at skabe et nyt reality tv-koncept.

Ikke et dårligt nummer fra manden der mest af alt er kendt for "Mogens & Karen"

En koncert vist på DR2 holdt mig vågen længere end ventet. Et herligt nummer fra koncerten udført af Ron Wood:

Den som jeg skamhører for tiden

Ny karriere?

Så blev det weekend

Uden at blinke siger jeg ja
uden at tænke nikker jeg og griber frem
mod hvad der er mig givet

De råbende unge mænd med deres klirrende poser
de ældre mænd på vej mod bodegaen
med latteren hængende i luften

Kvinderne med de røde læber
og varme pelse som svøber deres gepardkroppe
for nogen er jagtsæsonen gået ind

Dynamisk indhegning af bilernes myreagtige travlhed
et tøende symbol på at hverdagens frost
for en stund tøes op af weekend, min weekend.

En anderledes form for anerkendelse

"Zambias præsident og øverstbefalende, hans excellence Michael Chilufya Sata, har forfremmet anføreren for Zambias fodboldlandshold, Christopher Katongo, til "warrant officer af første klasse" med øjeblikkelig virkning. Det sker på grund af hans eksemplariske lederskab og dygtighed, der har bidraget til holdets gode præstationer, lyder det i en erklæring fra Christopher Musonda, der er talsmand for den zambianske hær."
Læs mere her

Fleet Foxes synger

Jeg hørte en fugl pippe om det her på Twitter, og synes det er en ret sjov blog.

Fleet Foxes laver covers på kendte sange. Helt på deres egen, meget Fleet Foxes agtige måde.

Giv dem et lyt - de har postet ret mange: http://fleetfoxessing.tumblr.com/

ACTA

Tankevækkende læsning

http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1521426/danmark-underskriver-omstridt-antipirat-aftale/

http://www.information.dk/226459

http://www.huffingtonpost.com/2012/01/23/acta-hack-poland-anonymous_n_1222919.html

Ingen tunge skyer, mine herrer

Midt i en håndboldtid

‎"Håndbold er for mig en polterabendaktivitet på linje med paintball og faldskærmsudspring. Jeg så et minut af EM-finalen, men fandt aldrig ud af, hvem der skulle giftes. Håndbold er en tarvelig sport, der kun består af dødbolde." - Troels Bech

Alle kan blive fristet med(!) et eller ann't

WTF!?

Politiken beretter at en 29-årig sydfynbo har smadret ruderne på 17 biler fra Svendborg kommune - heriblandt hjemmeplejens biler. Som der står i artiklen:

»Selv forklarede han politiet, at han var blevet vred over, at nogen havde råd til sådan nogle pæne biler«, siger vagtchef Erik Skov, Fyns Politi.

Undertegnede ved dog også fra pålidelig kilde, at nedenstående modeller udgår rygraden i hjemmeplejens bilflåde, hvorfor jalousiens eksplosivitet til fulde er forståelig.

Den sidste model skal Carsten Akut benytte til personlig transport fra Sy'fyn til OUH i tilfælde af kopper, lungebetændelse eller vælgermøde med socialdemokrater.