Vidste I, at Rosa Parks (som nægtede at afgive sit sæde i en bus i Alabama i 1955) gik på Highlander Folk School i Tennessee – en skole, der er direkte inspireret af Grundtvig og den danske højskolebevægelse? Ja ja, kom ikke og sig, at vi i lille Danmark ikke har en betydelig andel i borgerrettighedsbevægelsen og ændring af verdenshistorien...

Sen o Warszawie

Den her kan I lige så godt begynde at øve jer på. Sangen er lavet af Polens svar på Kim Larsen. Jeg giver en Tyskie til den, der kan huske mest af teksten:

Mam, tak samo jak ty,
Miasto moje a w nim:
Najpiękniejszy mój świat
Najpiękniejsze dni
Zostawiłem tam, kolorowe sny
Kiedyś zatrzymam czas
I na skrzydłach jak ptak
Będę leciał co sił
Tam, gdzie moje sny,
I warszawskie kolorowe dni

Gdybyś ujrzeć chciał nadwiślański świt
Już dziś wyruszaj ze mną tam
Zobaczysz jak, przywita pięknie nas
Warszawski dzień

Mam tak samo jak ty...

Gdybyś ujrzeć chciał nadwiślański ,swit .Już dziś wyruszaj ze mną tam
Zobaczysz jak, przywita pięknie nas
Warszawski dzień
Warszawski dzień, warszawski dzień

Musikvidenskab?

Jeg er fra Fyn

...Og det blev jeg lige mindet om, da der kom denne kommentar frem i min Facebook-strøm.

To ting

1) Bon Iver kommer til Roskilde Festival: http://roskilde-festival.dk/nyheder/singlenews/bon-iver-til-roskilde-festival-2012/ - det gør Björk og Bruce, som bekendt også. Hvis det her fortsætter, så tror jeg altså også, at vi skal afsted.

2) Radio24syv har nu lagt alle deres programmer op på hjemmesiden, så man kan høre/genhøre dem. Et radioprogram, som jeg lige vil anbefaler, at I kigger forbi, når I alligevel skal gøre søndagsrent eller lave budget er Simons Syvkabale, hvor bl.a. Jens Unmack gæster studiet og snakker om Hilmer, Henrik og Loveshop. Det kan høres her: http://arkiv.radio24syv.dk/video/4018292/simons-syvkabale-1

Hjaelp soeges

Saa er det nu, gutter!

"...og er en stærk researcher. Du har desuden en grundlæggende forståelse for politisk kommunikation."

Den arme dame har brug for assistance

Hvilket cover ville Tembo passe ind i?

Har lige opdaget denne blog, som er ret sjov. http://thekittencovers.tumblr.com/

Her er et lille eksempel på, hvad bloggen byder på.

Nu er det store spørgsmål blot, hvilket klassisk cover, jeg skal fotografere Fogenses gamle hankat, Tembo, ind på.

George Harrison

Scorseses film om George Harrison lader til at være en must see movie (for nu at bruge en pæredansk vending)
Læs Klaus Lynggaards fine anmeldelse her

Shock him, man!

Elektroshockterapi har vel nok et dårligt rygte, som film som Gøgereden og The Changeling har været med til at ridse op og give det indtryk, at elektroshock mere er et magtmiddel og en form for afstraffelse, end det er en egentlig klinisk behandlingsform.
Rent faktisk virker elektroshock okay på svær depression - gerne i tilfælde, hvor andre behandlingsformer kikser. Elektroshock er ikke uden bivirkninger, men i mange tilfælde opvejes disse af den terapeutiske effekt.

Se den amerikanske forfatter og tidligere kirurg Sherwin Nuland fortælle sin gribende beretning om, hvordan ECT gav ham livet tilbage.

Tryl'-tryl' penge

Jeg har egentlig ikke tænkt over det før, men i dette let hidsige øjeblik, synes jeg, at man ganske tydeligt fornemmer Johanne Schmidt-Nielsens fynske rødder.

Dagpengeland

En gut ved navn Lau Aaen blev sidste år uddannet som cand.scient.adm, og forsøgte i tiden efter at få arbejde. Det kom der en særdeles underholdende blog ud af på dagpengeland.dk.

Siden er han begyndt at skrive for Ekstra Bladet og Information, og nu er der måske en serie på vej om livet som jobsøgende i Danmark.

Herunder er piloten til serien. Ikke helt uden skønhedsfejl, men et hæderligt forsøg på at lave en slags dansk udgave af "The Office", synes jeg.

Dagpengeland (pilot-afsnit) from Monday Production on Vimeo.

En grænseløs, indre tomhed

Den norske tragedie er blevet misbrugt i den danske værdikamp. Det mener Klavs Birkholm, som i Weekendavisen kommer med nogle tiltrængte refleksioner på tragedien i Norge og den efterfølgende danske debat. Artiklen tager temperaturen på den danske debat og opsummerer fint reaktioner fra meningsmagere ovenpå den forfærdelige tragedie. En hovedpointe fra artiklen, er, at vi bør flytte blikket fra forklaringer om multikulturalisme og indvandring til mere almene, generelle samfunds- og kulturtræk. Birkholm påpeger, at Christopher Lasch’ Narcissimens Kultur er mere aktuel end nogensinde. Måske burde vi tilmed søge forklaring på Breivik-karakteren i litteraturen?
Læs den skarpe og velskrevne artikel her, som kan give nyt perspektiv på den forsmåede, mudderkastende danske debat.

Sådan laver du en god kop kaffe

"Det tager lige så lang tid som at tømme en guldbajere"

Der er mere interessante indlæg under nedenstående pausefisk:

Mads Brüggers nye kontroversielle film

Traileren for en helt ny film af Mads Brügger er netop blev offentliggjort, og kan ses her:

http://twitchfilm.com/news/2011/08/mads-brugger-executes-the-greatest-documentary-stunt-ever-in-the-ambassador.php

Brügger laver sig et diplomatpas og tager til den Centralafrikanske Republik og ser, hvor langt det kan bringe ham. Blandt andet indleder han lidt diamant-business.

Det kan altid gå galt

Jo Nesbøs kronik understreger, at det for nordmændene ikke er muligt at vende tilbage til tiden før d. 22.juli. Men der er kun én vej frem: at være modig og blive ved med at fortsætte som før. Med Stoltenbergs ord at svare vold med endda mere demokrati, endda mere humanitet.
Nesbø skriver, at det altid kan gå galt - selv i et velordnet og tillidsfuldt samfund, hvor folk kører med cykelhjelm og sikkerhedssele:


"I juni cyklede den norske statsminister, Jens Stoltenberg, en fælles ven og undertegnede gennem Oslos gader for at klatre på en bjergvæg i skoven, inden for bygrænsen i denne store, lille by. Nogle meter efter os fulgte to livvagter, også på cykel.

Idet vi standser for rødt i et lyskryds, kører en bil med nedrullet vindue op på siden af statsministeren. En mand råber han navn. »Jens!« At borgerne i Norge i alt væsentligt kalder og omtaler nationens øverste leder ved fornavn, er en tradition i egalitarismens ånd, som jeg for længst er holdt op med at undre mig over.

»Der er en lille purk, som synes, at det ville være sjovt at hilse på dig.« Jens Stoltenberg smiler og giver den lille purk på passagersædet hånden. »Hej, jeg hedder Jens.«

Statsministeren med cykelhjelm. Purken med sikkerhedssele. De er begge standset for rødt. Livvagterne, som er standset på behørig afstand bag os, smiler. Det er et billede på tryghed og gensidig tillid. På hverdagsagtig, selvfølgelig norsk idyl. På det, vi mente var normalt.

Hvordan kunne det gå galt? Vi havde cykelhjelm, sikkerhedssele og trafikregler, som blev fulgt.

Selvfølgelig kunne det gå galt. Det kan altid gå galt. "

Nu er det ikke for at brokke mig, meeeen....

... man føler sig sgu gammel, når OB på deres hjemmeside begynder at beskrive Per Pedersen som en historisk profil.

Så længe er det altså heller ikke siden, at han spillede på holdet.

»Men millionærerne bekymrer sig også over eventuelt stigende skatter og den økonomiske udvikling. Vi ved jo, at staterne har pumpet enorme summer ud for at støtte økonomierne, og det har givet underskud på de offentlige regnskaber, og vi ved jo, at regningen skal betales. Spørgsmålet er så, hvor man skal placere penge for at undgå at betale for meget skat. Det er jo naturligt, at de har den bekymring.«

http://www.information.dk/271703

Brønderslevsagen på besøg

Socialrådgiversuperskurkens mand går i en personlig kronik til angreb på DR.

http://jp.dk/opinion/kronik/article2467976.ece

Den begynder således...

Efter DR TV's dokumentar om Brønderslevsagen må det være på sin plads med lidt refleksion - og et personligt pip her fra køkkenbordet hjemme hos den onde sagsbehandler. Jeg er gift med Inge, den socialrådgiver, som medvirkede i dokumentaren 6/6 og udtalte sig om sin håndtering af den tragiske sag.

I den stormfulde uge, der fulgte, nåede hun at få cirka 110 hademails og Facebook-tilsvininger fra folk i det ganske land, hvoraf de 25 lige nu efterforskes af politiet. Dertil kommer en fortsat strøm af chikaneopkald på telefonen, forsidebilleder og netafstemning på Ekstra Bladet om hvorvidt Inge bør fyres, hadegruppe på Facebook og indkaldelse til protestdemonstration og så videre og så videre.

Vancouvers sorte dag, del 2

Der er nu gået nogle dage siden downtown Vancouver blev mere eller mindre smadret af frustrerede hockeyfans, og især billederne af brændende politibiler og det kyssende par har gået verden rundt. I disse dage foregår der således megen (selv)ransagelse af hos vancouveritterne, og der er faktisk temmeligt meget interessant fugleføde på den sag.

For hvem er de? Og hvorfor?

Noget der karakteriserede denne riot var, at b'lademagerne stort set alle var udstyret med smartphones og derfor havde mulighed for - og i stor udstrækning gjorde det - at forevige deres deltagelse i optøjerne.

Nogle enkelte bloggere, som denne her http://blog.deliciousjuice.com/2011/06/16/only-human/, har hængt nogle af hærværksmændene ud, har fundet ud af, hvem de er, og hvad deres forældre laver. Ret interessant modtræk.

I denne ret lange og meget læsværdige analyse af optøjerne, analyserer forfatterne Tim Taylor og Peter Darbyshire optøjerne. Den indeholder flere interessante iagttagelser. Som fx:

"The police and the mayor are blaming a small group of anarchists, which is ridiculous, especially as it’s turning out to be award-winning students, cubicle inmates and white-collar workers and so forth. The most disturbing thing about the riot is the mob was actually us."

"I’m not surprised many of the perpetrators have been identified so quickly. When you watch some of the videos, everyone has a camera and is filming the scene. It’s the most authentic iPhone ad I’ve ever seen. It’s almost like you couldn’t participate in the riot if you didn’t have a smartphone — it was your key into the fan/riot zone...
I know there’s a bit of de-individuation that takes place during such events, where you subsume your identity to that of the mob and do things you wouldn’t normally do, but this seemed to move into a new territory."


"What’s troubling about all this, aside from the property damage, is the speed with which the whole thing unrolled. Some broader disindividuation at work in our culture is at work here... When all people are in pursuit of the same objective — which I posit to be the status to which spectacle creation attends — then all people are likewise in competition. Competition which leads to envy which leads to rivalry which leads to escalation and violence."



Er det, hvad der vil ske næste gang der er lokalderby i Parken?

Et himmelsk ægteskab

Lou Reed er hoppet i kanen med Metallica og kalder det for et himmelsk ægteskab. Det bliver spændende at høre pladen.
Læs nærmere her

Vancouvers sorte dag

Det kan godt være, at hooligankulturen i Europa får fankulturen generelt til at se ilde ud i forhold til over there, men nogle Vancouver Canucks fans gjorde nu, hvad de kunne for at gøre fankulturen en anelse mere rå efter tabet af den syvende Stanley Cup finale.

Folk er idioter:

http://news.nationalpost.com/2011/06/16/photos-riots-fire-destruction-after-vancouvers-loss/

Om politikere og eksperter

Da debatten mellem Søren Pind og Claus Haagen Jensen var ved at tone ud, skrev Jørgen Grønnegaard Christensen og Poul Erik Mouritzen en kronik om samspillet mellem medier, eksperter og politikere. Her gav de et bud på nogle enkle regler, som eksperten skal have for øje, hvis man vil respekteres som fagekspert (og ikke opfattes som debattør eller kommentator e.l.) Problemstillingen virker igen aktuel efter fejden mellem Pind(+Pia K) og Marlene (halv)Wind.

"Vi vil foreslå et kodeks med fire simple regler, som eksperten bør leve op til, hvis han eller hun ønsker at blive i rollen som respekteret fagekspert:

Man skal være klar på, hvad man ved, hvad man tror og hvad man synes.

Man skal klargøre med sig selv og med journalisten, hvornår man agerer som ekspert, og hvornår man deltager i debatten som oplyst samfundsborger med politiske meninger.

Man skal undlade at fælde domme over personer, hvis ikke sagen er fuld oplyst og hvis der ikke er et meget klart regelsæt, der er overtrådt,

Man skal undgå negativt ladede tillægsord om andre mennesker.

Det står naturligvis enhver universitetsansat frit for ikke at leve op til dette kodeks.

Træffer man det valg, må man imidlertid gøre sig klart, at man er slået over i rollen som intellektuel debattør eller politisk kommentator. Det giver undertiden verbale tæsk. "

Alti' alti' vol 2.

Svend Erik kører alti' alti' for stærkt. Det er han ligeglad med.


Følg med i skurvognssnakken og hør hvad han laver i fritiden

BS i bussen

Ved ikke om denne kommentar er lige i skabet, men der er nogle gode pointer iblandt om spin og (kommunikations-)forførelsens kunst.

Bullshit i bussen

Scorsese som Jørgen Leth

I går aftes afslørede Informations anmelder Christian Monggaard (@monggaard) en nyhed på Twitter. (Desværre var blogger.com nede, så jeg kunne først publicere den her på siden i dag)

"Så er det officielt. Lars von Trier og Martin Scorsese laver ny De fem benspænd. Trier leverer benspænd. Bliver godt nok spændende."

Skrev han på det tilladte 140 tegn.

Jeg giver ham ret - det bliver spændende.

Og bare lige som en advarsel, Scorsese. Det bliver ikke Leth at udfylde rollen..... Tøhø.

Er europæere fra Mars, amerikanere fra Venus?

Dette var omdrejningspunktet i Robert Kagans verdensberømte artikel, hvor han undersøgte hvilken filosofi der lå til grund for Irak-krigen. Groft sagt: Amerikanere er hobbesianer, europæere er kantianer. Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen vil reaktionerne på Bin Ladens død også udtrykke nogle grundlæggende forskelle:

”Bin Laden kæmpede en krig, som Akilleus og Hektor ville kunne genkende. Bin Laden og de terrorister, som fulgte hans eksempel, ville ikke blot vinde; de ville kæmpe og vinde sig selv i den kamp. Deres krig var en tvekamp mellem det gode og det onde; og udfaldet af krigen afgjorde, hvem der var hvem. Ved at tage udfordringen op accepterede amerikanerne, at krigen mod terror var en test af værdier. Det var derfor unge amerikanere jublede i Lafayette Park uden for Det Hvide Hus. Det var ikke blot en kriminel, som havde mødt sin skæbne, men Amerika, som havde bevist, at det kunne sejre. Denne reaktion kommer bag på mange europæere, for hvem terror er et sikkerhedsproblem med teknokratiske løsninger (som aflytning eller sikkerhedskontrol i lufthavne), men ikke en kamp om, hvem man er, og hvem der har ret. Derfor kan man roligt regne med at eksperter vil afvise Osama bin Ladens død som noget særligt, og at de europæiske offentligheder vil væmmes over den amerikanske triumf ”

Osama Bin Laden er død

Nogle gange går der konkurrence i det. Her sidder jeg i USA, seks timer bagefter Danmark, hvor alle nu ligger og sover, så hvorfor ikke udnytte fordelen, og lade Den Kreative Klase være det første danske medie til at annoncere, at Osama Bin Laden er død.

3,519 dage efter 11. september.

Rygterne svirrer løs på Twitter, og Obama offentliggør nyheden om et øjeblik på denne side:

http://www.whitehouse.gov/live

Obama ydmyger Donald Trump

For nogle timer siden optrådte Barack Obama til White House Correspondents Association Dinner - som er en slags årligt fest for politiske journalister i USA - og en række celebrities.

Avisen Washington Post havde inviteret Donald Trump, der måske stiller op som kandidat for Republikanerne til præsidentembedet i USA. Trump kunne fra sin stol sidde tåkrummende og se Obama gøre tykt grin med sin seneste kampagne, der endte med at præsidenten offentligjorde sin fødselsattest for at afkræfte, at han skulle være født uden for Amerika, som Trump stædigt har holdt fast i.

Efter Barack Obamas underholdende indslag kom komikeren Seth Meyers på scenen, med en mindst ligeså underholdende tale, hvor Trump også får en ekstra omgang, mens han stift sidder og kigger på.

På dette link kan du se hele det 40 minutter lange indlæg med Obama og Seth Meyers. Det kan anbefales, at se det hele, men er tiden knap, så begynd eventuelt med de første tre-fire minutter, hvor Obama blandt andet for første gang offentliggør sin "originale" fødselsvideo.

Den endelig djøficering af kulturradikalismen?

I forbindelse med udnævnelsen af Bo Lidegaard som Politikens nye chefredaktør og i forlængelse af indlægget om Gagaismen, kan jeg ikke lade være med at referere nok en gang til kommunikationsforums morsomme artikel om Tøgers mulige afløser. Her blev Bo Lidegaard beskrevet som Djøf’ernes svar på Lady Gaga – den ekstravante superstar i embedsværket. Ifølge Kommunikationsforum ville Bo Lidegaard blive valgt, hvis Politiken hopper med på distanceblænder-hypen.
Beskrivelse af Bo Lidegaard:

”Det største blærerøvsbrand i statsadministrationen. Han er djøf’ernes Lady Gaga. Han skriver kloge historiske bøger, som vi andre skriver statusopdateringer, og han er god til at sælge arbejdsomhed som ånd. Hokus pokus. Alle tror nu, at den mand er genial, på trods af at han står bag de to største diplomatiske skandaler siden tabet af Skåne. Han er på listen, fordi han er smart og kunne give Politiken lidt tiltrængt statsmandskab. At fucke muhammedkrisen og broken-hagen-klimatopmødet op er jo også en slags sans for at rydde forsiden med et par gode historier. Med ham ville Politiken en gang for alle besegle ægteskabet med landets skrankepaver, spindoktorer og specialkonsulenter. Med ham vil den endelige djøficering af kulturradikalismen ske fyldest.”

Læs eller genlæs hele den gakkede analyse af kandidatfeltet:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/post-toeger-shortlisten

Aflytningsaffæren i England

- med Hugh Grant som undersøgende journalist!

Jeg er ikke ekspert på området, men som jeg har forstået sagen, så har den engelske tabloidavis News of the World aflyttet diverse kendisser i England. Sagen ruller, og omfangsmæssigt er den potentielt ret stor:


"In July 2009, the Guardian newspaper claimed NoW journalists were involved in hacking up to 3,000 public figures. Its list of alleged victims also included Labour MP and former minister Tessa Jowell, celebrity cook Nigella Lawson, actress Gwyneth Paltrow, London Mayor Boris Johnson, comedian Lenny Henry, singer George Michael, late reality TV star Jade Goody, Paul McCartney's ex-wife Heather Mills, and ex-footballer Paul Gascoigne." (fra en Q&A om sagen fra http://www.bbc.co.uk/news/uk-11195407)


Ham her:



var også en af de aflyttede, og ved et held blev han inviteret på besøg af en paparazzo, der er hovedfigur i sagen. Hugh besluttede sig for sige øje for øje, og mødte op, iført en skjult mikrofon, på mandens pub, hvilket gav stof til en afslørende samtale.
Læs den her (med venlig tak til Information for linket) :

http://www.newstatesman.com/newspapers/2011/04/phone-yeah-cameron-murdoch

Gagaismen: kunst, kolort eller noget midt imellem?

Jeg må indrømme, at det måske ikke er Mount Everest af seriøsitet at kritisere en kunstner uden virkelig at have givet vedkommende en chance, uden virkelig at have undersøgt fakta fuldstændigt. Men kan man nogensinde vide nok om nogen til at retfærdiggøre en kritisk rubricering? Som Kierkegaard sagde , "Once you label me you negate me " (ironisk nok kan jeg det kun på engelsk). Så det er vel altid urimeligt, denne rubricering.

Med denne anerkendelse af min egen vurderings fejlbarlighed in mente, vil jeg alligevel slå håbløst forsinket slag mod pop-fastelavnstønden par excellence, Lady Gaga.

Dømt på baggrund af hendes pladesalg og medieopmærksomhed må man sige, at hun er en unik stjerne. Stjerne på den måde, at små børn vil være som hende, at hun sælger tonsvis af musik, at hun er overalt på tv og radio. Og unik på den måde, at hun har formået at provokere i hvad der ellers forekommer som et postprovokatorisk samfund - et samfund, der har gledet så langt ud på provokationens overdrev, at jeg selv (som argumentets autoritet) sjældent løfter et forskrækket bryn, når jeg ser et angiveligt provokatorisk kunstværk. Parteret hest? Tjek. Noget Jesus-porno? Gab. Lort på dåse? Sikke da. Und so weiter.

Alligevel er det som Lady Gee har kunnet outrere en popverden, der til tider kun syntes outreret qua sex. Nu er den outreret qua sex og tøjvalg. Og hvem troede det kunne ske. Personligt troede jeg, at musikkens evne til at provokere var nået til et "End of History," a la Fukuyamas bog om governance evolution (han gæster forresten Århus - undskuld, Aarhus - i maj), og at det eneste tilbageværende var en æstetik og lyrik i de vidt forskellige forklædninger de kommer i.

Men åbenbart er Lady Gee en provokorende faktor, som lige så åbenbart åbenbart er en åbenbaring.

"She's like the Van Gogh of music. Using her sequin hot pants as her paint brush and a disco ball as her easel, Lady Gaga paints a vivid and unassimilated picture of her artistic talent that lies within." Van Gogh?

Min personlige mening er, at det mest provokerende ved Gagaismen er, at det faktisk ser ud til at virke provokerende. Fjollet, siger jeg. At hendes sange da godt kan få mig til at vrikke rytmisk med mine tæer, vil jeg ikke benægte. Men det kan en dryppende vandhane også.

Da jeg var en lille pjevs, var det bedste YabbaDabbaDance. Fandme fedt! Men det er ligesom de sukkercoatede dancetrancedanseviser ikke rigtigt holder. For mig er Lady Gaga YabbaDabbaDance og ikke provokerende i sig selv. Over hovedet. Det er mere omstændighederne, at hun er så voldsomt populær, at hun kan provokere - dét er sgu provokerende. Metaprovokation, om man vil.

Som dette halvfesne indlægs smattede prut, vil jeg afslutte og i det store og hele erklære mig enig med Per Arnoldis udpegen af en degenereringens syndebuk, at

"Medierne, i deres afvisning af lødige definitioner, grundige samtaler, relevant analyse til fordel for overfladisk, zappende rabalderomtale. Deres afvisning af kvalitetskriterier til fordel for seertal og oplag. Deres modvilje mod stædigt og heroisk at fastholde, at noget er godt, og noget er skidt. Deres manglende evne til at handle herefter. Men jeg lider af en bøjelig tro på folkeopdragelse, forstået således: At hvis man viser det gode ved siden af det dårlige, vil folk vælge det gode. Ja, det er både idealistisk og naivt. Men man klamrer sig vel til sin barnetro!"

Kolort. Helt sikker kolort.

Bob Dylan som lovgiver

På New York Times' hjemmeside kan man læse en lidt overraskende historie om et seminar, der netop er blevet afholdt i New York, hvor man diskuterede Bob Dylans rolle i landets retssale.

Således mener en af talerne, at Bob Dylan har haft dokumenteret indflydelse i minimum to retssager gennem sine tekster.

I kan læse artiklen her: http://cityroom.blogs.nytimes.com/2011/04/05/the-legal-side-of-bob-dylan/

Jeg må indrømme, at jeg synes SDU's forsøg på at indstille Bob Dylan til Nobels litteraturpris for et par år siden virker lidt mere...hehem... legalt.

Men interessant er det da.

I forlængelse af Kreativ Klase Quizzen, så kommer der hermed svar på et spørgsmål, som mange har grublet over i årevis:

Lady Gaga gæsteoptræder for The Strokes

The Strokes åbner i aften turneen for deres nye album "Angles", der i følge flere anmeldelser skulle nærme sig noget af den kvalitet, der var på albummet "Is this it" fra 2001.

Bandet har gennem længere tid hemmeligholdt en særlig gæsteoptræden til koncerten i Madison Square Garden.

Det amerikanske musikmagasin Spin kunne fredag eftermiddag - amerikansk tid - afsløre hvem den særlige gæsteoptræden er.

Det bliver den excentriske popdronning Lady Gaga, og konfronteret med afsløringen indrømmede The Strokes-forsangeren, Julian Casablancas, at magasinet havde ret.

- Vi er begge fra New York, og vi støder jævnligt ind i hinanden i byen. Vi kommer mange af de samme steder, og en aften i slutningen af sidste år, hvor DJ'en havde spillet henholdsvis "Poker Face" og vores "Last Nite" kom vi til at snakke om, at det kunne være sjovt at spille sammen. Personligt synes jeg, at Lady Gaga giver et frisk indspark i en den amerikanske musikscene, og det viste sig, at hun var kæmpefan af vores musik, fortæller Julian Casablancas til magasinet.

Barndomsklubben

Jeg opdagede på en annonce på tipsbladets hjemmeside, at hjemmebanetrøjen for min gamle barndomsklub i den lille by Erritsø uden for Fredericia er til salg på unisports hjemmeside.

http://www.unisport.dk/Produkt/kategori/3470/id/68486/?utm_source=tipsbladet&utm_medium=cpc&utm_content=Errits%F8%20-%20Hjemmebanetr%F8je%2008-09%20B%F8rn%20Uden%20Logo&utm_campaign=tekstlinks

Jeg er selvfølgelig stolt og glad, og mener, at det er det eneste rigtige, men indrømmer her, at jeg har en stille undren over, hvordan den trøje er endt der sammen med trøjer fra den danske superliga + enkelte andre.

Kreativ Klase Quiz

Hvilken tv-serie har gjort denne diner i New York kendt?

Erlend Loe liker Klovn

Før vore to nationer bliver uvenner i morgen, vil jeg lige dele denne anmeldelse den norske forfatter Erlend Loe for nylig gav af den danske film Klovn på Twitter:

"@erlendloe:

Klovn - the Movie er full av morsomme kleinheter, man smiler en godt stykke bortover gata når man forlater kinoen."

Sagde han, og ville have mere:

"@erlendloe:

Mens jeg så å si har dere på tråden; hvor kan Klovn, altså tv-serien, skaffes i Oslo?"

Hvad nogle ville kalde den mest hippe butik i New York

"Held og lykke med pasningsspillet"

Ikke alle nordmænd er uden humor

Berlingske chokreporterer: "Harald her er noget overvægtig!"

http://www.b.dk/nationalt/harald-her-er-noget-overvaegtig

Fastelavnsbollens spejl

Jeg har altid haft respekt for bagere.
Bagere står tidligt op - meget tidligere end jeg - og de går tidligt i seng. Det kan jeg have svært ved. Og det har været mit tidligere grundlag for respekten. Tidspunkterne.
Men samtidig er de fleste af dem enormt gode til at bage brød.
"Brød?" siger du? "Det er sgudda let nok. Jeg har bagt masser af brød."
Mjah, man har da vel flået en pose shake-and-bake op og rystet med lidt vand, så en slags bager er man vel. Kollega kunne man nærmest sige.
Dette har også været min holdning hidtil. Brød er nemt. Gær, mel og vand: easy!
Dette var min holdning.

Lørdag den 5. marts krydsede jeg klinger med en solid dansk bagværkstradition: fastelavnsbollen. Inden projektet gik i gang, havde jeg ikke gjort mig klart, i hvilket omfang bollehåndværket kræver teknisk kunnen og bagværksmæssig sofrosyne.

Jeg gik i krig med at smelte smøret (efter det nøje var blevet vejet af), blande med mælk og gær, sukker og salt - æg og mel sidenhen. Efter at have opbrugt Føtex-håndmixerens sidste turbokræfter og været vidne til dens mere og mere hvinende klagesang, stoppede jeg endelig, da dejen var fin ensartet og slap let. Nu skulle der hæves.

En halvtime efter rullede rullemaries kusine ud af skuffen, og jeg smed den spændstige hoppeborgslignende dej på bordet. Rulletid med manér, rulletid med måde. Kort tid efter havde jeg rullet den smukke hvide dej ud på bordpladen; jeg skar den derpå i fine firkanter.

Nu kom det egentlige kunststykke, det centrale punkt, det som man ikke tænker videre over, men som man bare tager for givet. Som sociale ydelser, fx. Fyldet skulle på og dejen klemmes omkring, således det blev en bolle med fyld. Thi således er definitionen på fastelavnsbollen. Bolle med fyld. Guf.

Dette kunststykke skulle dog vise sig at være et kighul ind i min egen personlighed - et kighul, som var ubehageligt, men lærerigt.

De første par fastelavnsboller lavede jeg i samme ånd, som når en 7-årig dreng tømmer softicemaskinen på Jensens Bøfhus. Fandme om der ikke skulle marmelade og creme i! Gu skudda så! Jeg placerede gavmilde klatter på dejen. Nok på en 4 stykker før jeg prøvede at udføre den egentligt lukkemanøvre.

Mine fingre tog fat i siderne på bolledejen og klyngede den over klatten, siderne mod hinanden. Jeg klemte dem mod hinanden, men ak! Den nu djævlens vanillecreme umuliggjorde en hermetisk lukning. Panisk klemte jeg hårdere og hårdere; mine knoer blev hvide, og min puls steg under mit rødmende ansigt. Luk så!

Jeg måtte give op. Muffinformen blev kisten, som denne vanskabning af et stykke bagværk blev kørt til krematoriet i. Rest in peace. Så grim, så ikke engang en mor kunne holde af den.

Dette blev også resultatet for de næste tre boller.

Men her skete det så, kære læser, her skete det vidunderlige. På grund af menneskets frontalkortex' fænomenale evne til at justere og planlægge, nedsatte jeg mængden af leveret kagecreme og syltetøj på de næste stykker bagværk. Og lukningen gik så smukt og godt.

Sejren var i hus!

Med stolthed i mit bryst satte jeg pladerne ind i ovnen og ventede spændt på de 7 minutter var gået, før jeg kunne tage dem ud.

Da jeg endeligt gjorde, var det dog med til et skrækkeligt syn. Ud af i alt 20 fastelavnsboller, var der kun sølle 5 som ikke lå og brækkede en lind strøm af creme og syltetøj op mod nabobollen.

Og hvad kan man lære af det? Jeg tænker stadig over forventninger og tekniske spidsfindigheder. Men ligegyldigt hvad, så er jeg overbevist om, at jeg har opdaget en ny diagnosticeringsform, som landets psykologer gerne må benytte.

Nårja Så har jeg stadig respekt for bagere.

Brilliant radiodokumentar

Hey Folks

Hvis nogen af jer lige står og mangler en overspringshandling, der varer en time, så vil jeg anbefale denne radiodokumentar.

Den handler om en mand, der blev uskyldigt dømt for mord og sad fængslet i 21 år, og om en amatør detektiv, der besluttede sig for at tage sagen i egen hånd og fik retfærdigheden til at ske fyldest:

Løber Europa tør for Playstation 3?

Som I kan se på nedenstående statistik, så har vi kun haft en besøgende fra en Playstation 3. Det er for galt, og noget må gøres.

Jeg har derfor besluttet mig for at målrette dette blogindlæg efter Playstation 3-brugere eller måske nærmere potentielle brugere. Eller faktisk så er der fare for, at de potentielle brugere aldrig bliver brugere, som I kan læse i den nyhed, som jeg her bringer.

Det hele handler om Blue-ray. Eller altså teknologien bag Blue-Ray. Eller faktisk LG's teknik bag Blue-Ray. Den mener de, at Sony har stjålet i deres Playstation 3. Derfor har de lagt sag an mod Sony i Holland, hvor langt størstedelen af Europas Playstation 3'er bliver importeret gennem.

På grund af sagen har det hollandske retssystem besluttet, at tolderne ikke må lade nogle Playstation 3'er slipper igennem landets grænser.

Vinder LG sagen kan det betyde en gigant-bøde til Sony, men det er egentlig mindre interessant. Mere interessant er det, om Europa løber tør for Playstation 3?

Det spørgsmål har den britiske avis The Guardian stillet sig selv. Og svaret er mere eller mindre nej: http://www.guardian.co.uk/technology/blog/2011/mar/01/sony-playstation-lg-patent-fight

Med den glædelige meddelelse byder jeg hermed potentielle købere af Playstation 3 i Europa velkommen til siden.

Nye slagnumre

Efter lidt forskellige sideprojekter, så er The Strokes igen samlet, og spiller deres første koncert senere i denne måned.

Den første april spiller de i Madison Square Garden (og jeg har fået billet). I går offentliggjorde de den første musikvideo fra deres nye plade Angles, der udkommer den 22. marts.

Den kan i se her:

Ande-musik

Hun skulle lyde som P.J. Harvey. Det kan egentlig også godt være, at hun gør det, men det er sådan set sagen uvedkommende.

Selvom det var hende (Jana Hunter) og bandet Lower Dens, jeg tog over for at høre på Brooklyn Music Hall, så var det opvarmningsbandet, Ducktailes, der fik størstedelen af min opmærksomhed i går aftes.

Fem nørdede fyre, som jeg ville elske at have lignet, da jeg gik i gymnasiet. Afslappet attitude, langt hår og surf.

I kan høre lidt af dem her:

Og blot for at understrege, så staves bandet altså lidt anderledes end dem her:

Men de er altså også seje på deres måde.

Når en blindtest ikke går som den skal

Der er en ret sjov test på pol.dk.

Hele artiklen er nærmest en undskyldning for sig selv. De har lavet en blindtest af æg og kommet frem til, at det politisk mindst korrekte æg smager bedst.

Hvad gør man så? Man skriver selvfølgelig testen, men kommer med forbehold efter forbehold om, hvorfor man ikke kun skal vælge efter smagen - og at der i øvrigt er forsvindende lille forskel på smagen af ægget.

http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadtjek/tjektjekmad/ECE1198686/buraeg-slaar-oekoaegget-med-et-mulehaar/

Man fristes til at sige, at det er Politiken i en.... æggeskal.

Kilde: wikipedia

"Hej, mit navn er Politiken! Jeg har snakket med min gode ven Ritzau, som siger "indsæt titel på artikel." Ritzau har selv tjekket fakta på Wikipedia, så du kan trygt stole på min information."

En hævngerrig Jago

Jeg kan ikke lade være med lige at dele denne indledning til en artikel om en teateropsætning, som står skrevet på pol.dk:

"Smukke kvinder og svage mænd er en giftig cocktail – specielt med en hævngerrig Jago ventende i kulissen."

http://ibyen.dk/scene/omtaler_scene/ECE1199928/glatbarberet-shakespeare-har-maend-i-kvinderoller/

Hvem afløser tøger?

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/post-toeger-shortlisten