Monday, January 11, 2010

Næste generation af netmagasiner

Jeg har netop opdaget et magasin, som firmaet Mediamovers har lavet for forlaget Rosinante&co. Det er ret gennemført, interessant og nyskabende.

Det er et magasin, som man kender det fra hylderne i DSB-kiosken - bare med en hel masse ekstra features. For Eksempel kan man lytte til interviews med forfatterne, se video og klikke sig direkte videre og købe den bog, som er omtalt.

Denne form for magasiner må have en flot fremtid foran sig. Forestil jer f.eks. et fodboldmagasin, hvor man kan læse dybe reportager og indsigtsfulde artikler, samtidig med at man lige kan klikke på en video, der viser det mål, som artiklen omtaler.

Indholdet af magasinet kan selvfølgelig diskuteres, men mediet er spændende: http://cde.netpublications.com/1O4af238b22fa90012.cde

1 comment:

mkm said...

det er nu meget cool. men er det ikke bare en måde at præsentere en webside på...?