Thursday, May 31, 2012

Murakami

Jeg vil lige give et par ord med på vejen om den japanske succesforfatter Haruki Murakami. Det skal siges, at jeg kun læst en brøkdel af hans produktion - det er svært at følge med hans skrivetempo. Murakami er storsælgende, ekstremt anmelderrost, udråbt til at være den største nutidige forfatter og meget mere. Efterhånden er han blevet et fænomen - en slags brobygger mellem øst og vest. Han er både meget vestlig og japansk på samme tid og skaber nærmest en syntese mellem kulturerne.
Jeg tror, jeg havde idé om at hans bøger var tunge og indviklede, men det modsatte er faktisk tilfældet. Skrivestilen foregår på en let, meget billedrig og forførende måde. Han skriver meget poetisk og inkarnerer en slags kvindelighed i den måde han skriver og formulerer sig på, og den følelse man har, når man læser hans bøger. Samtidig har han i al sin poesi et analyserende blik på samtiden og påpeger nogle problemer i det moderne samfund. Det være sig problemer med ensomhed, problemer med at leve som individer i storbyer, hvor man ikke kender hinanden. Dette behandlede han i gennembrudsromanen Norwegian Wood. Som en kontrast til det poetiske, er han en benhård løber (det har han i øvrigt også skrevet en bog om). Han løber efter sigende 10 km. seks gange om ugen og har bl.a. løbet et løb på 100 km(!). Den følsomme poet klamrer sig på denne måde til en form for maskulin kraftpræstation... Murakami lægger ikke skjul på, at musik betyder meget for ham. Før han blev forfatter drev han en jazzcafe og han har tydeligvist en musisk sjæl, selvom han ikke selv er udøvende musiker. Han har selv sagt, at han ikke var blevet forfatter, hvis han ikke var så glad for musik. Det er musikken, der skaber hans sprog, det melodiske, rytmen og improvisationerne. Man kan måske se hans kunst som en blanding mellem komposition og improvisation. Altså, mellem det stramt komponerede og realistiske og det mere fantasifulde og magiske. Jeg linker lige til en fin lille novelle, der hedder ”Om at møde den 100 % perfekte pige en smuk aprilmorgen”, som han læste op sidste gang han var i Danmark. http://www.e-pages.dk/politikenannoncer/214/9

1 comment:

Mathias Østerlund said...

Jeg fik læst "Norwegian Wood" og husker det, som en stor oplevelse.
Men jeg må indrømme, at jeg ikke kom igennem "Kafka på Stranden". Jeg synes Murakami kræver tålmodighed og en særlig sindsstemning, men så er jeg også enig, så er det fantastisk poetisk.
Ham må jeg snart give et skud igen - tak for påmindelsen.