Monday, October 27, 2008

Nu har den skallede cheftræner for OB light også set, hvor toget stopper næste gang:


Sødt, at han giver Djiby Fall hele æren. Sådan en skide kjøvenhawner vil jo aldrig indrømme, at en provinsklub bare er bedre.

Mener I stadig, at OBs målsætning om to danske mesterskaber inden 2015 bare et varm luft og tomme løfter?

5 comments:

Martin Korsbak Madsen said...

Nu er sæsonen stadig lang. Men med OB ude af det europæiske lirum-larum, kan Striberne koncentrere sig om sig selv og hvad der virkelig tæller - Superligaen.

Desværre (lidt malurt smuldres og kommes i en kop) er det et godt fynsk karaktertræk at få en ydmyg gummiarm.

Men jeg har en drøm...

Christian said...

Når man har fået det uafgjorte resultat i Parken på afstand, kan man godt sidde og ærgre sig over, at OB’s vildbasse Djemba-Djemba ikke blev smidt ud for vanvidstacklingen på Nordstrand. Grotesk at Vollquartz takserer to-bens stemplingen til et gult kort. Okay – det vigtigste er, at Nordstrand ikke fik smadret benet, men det kunne have været en helt anden kamp, hvis dommeren var sin opgave voksen.
Chefideolog Viggo Jensen havde en klar plan for topbraget: Kampen skulle destrueres. OB skulle serve lange bolde op til Fall, udføre de langsommelige og nøje indstuderet standardssituationer i bedste Silkeborg-stil og vise fight og råstyrke over hele banen. Bolden skulle ikke være på jorden, men op i luften (til Djiby Fall). Jeg kan lige se det for mig; Viggo Jensen sidder med et skævt smil og gnider sig i hænderne efter kampen og tænker: ”Mission Accomplished” Facit er nemlig, at dekonstruktionen resulterede i et point. Ikke just en opmuntrede stil, må man sige.

Målsætningen om 2 mesterskaber inden 2015 er da varm luft, som man kun kan trække på smilebåndet af. Det er sympatisk, at provinsklubberne har ambitioner, men der er gået inflation i skidtet. Det lader til, at OB-fans som tager den udmelding seriøst, har et lemfældigt forhold til historien. Vi har altså at gøre med en klub, som ikke har vundet guld siden 1989!?! Det er altså snart 20 år siden... Det er en klub, som ikke ved, hvad det vil sige at ’spille en sæson færdig’. Et mesterskab vindes ikke i oktober. Jeg har citeret den ærede Hans Backe for det før, men han sagde så smukt at: ”Alle kan danse en sommer”. Det er sommer i OB nu, men skyerne lurer forude:
- OB’s spil er meget ensidigt lagt an på Djiby Fall. Kan han holde niveau, være skadesfri og kan OB holde på ham?
- Der er 4 point mellem de 4 øverste. OB har ikke vundet over nogen af de andre konkurrenter. Tabt 4-0 til Midtjylland, 1-0 til Brøndby og 0-0 mod FCK. OB har ikke en gang formået at score mod de direkte konkurrenter.
- Trænersituationen er uvis. Lars Olsens kontrakt udløber til sommer. Er Viggo Jensen kørt i stilling til at overtage? Det må skabe usikkerhed.
- Hvor mange gange er det ikke lige, at OB-fansene har snakket om, at det netop er i år, at OB udfolder potentialet med det samme nedslående resultat hver gang. Der synes, at være noget AGF-mentalitet over OB.
- Spillerne begynder at snakke om guld her i oktober, selvom toppen er tæt. Det kan ses som manglende ydmyghed overfor, hvad der kræves for at blive mester.

Ps. Hvis man ikke synes der var så megen glans over topkampen i Parken, så kan man måske finde trøst i dette klip, hvor John McCain leverer imponerende trommespil:

http://www.youtube.com/watch?v=UMPNWT6NxMY

mkm said...

Ammen, du spoerger og spoerger...
Mht. til maalsaetningen om 2 mesterskaber inden 2015, saa ved jeg ikke om det er varm luft. Hvad der IKKE er varm luft er imidlertid at Djiby er GULD vaerd, og saa laenge han er sund og rask (og paa banen), saa kan Ideologiefuhrer Jensen sagtens spille den slags fodbold.

Personligt saa jeg gerne en maalsaetning om 34 mesterskaber inden 2132, saadan sponsorerne kan se OB taenker langsigtet.

Mathias Østerlund said...

Kære Venner

Det er i sandhed et historisk øjeblik, vi er vidne til på denne blog.
Christian Vingaard Jespersen forbigår fuldstændig sin vanlige sans for dødkedelig nuancebevidsthed. En trofast læser af Jyllands-Pestens saglige sindigheder bevæger sig ud på et farvand, hvor han beviseligt ikke kan bunde.
Lad os starte fra begyndelsen af hoben af konspirationer og surmuleri, der kun er et bundhold værdigt.
Først harselerer hr. C.V. Jespersen over dommerpræstationen i Parken, det er både sødt og tilgiveligt. Det har altid været taberens ret, og vil man bevæge sig i liga med SønderjyskEs trænser Carsten Broe, der kalder dommeren for tyksak, bare fordi alting ikke lige går, som man gerne vil have det, så fred være med det. Men det er absolut ikke fck værdigt - ej, heller deres tilhængere.

Chefideolog Viggo Jensen er professionel som alle andre, og vil forud for enhver kamp beregne, hvilke strategier, der vil føre til sejr, men at anklage ham og OB i sin helhed for at levere kedelig fodbold - den må du længere ud på Amager med. OBs målscore hedder 22-12, mens FCKs er 16-5. Det er lidt over 3 mål pr. kamp for OB, mens hovedstadens hvide vatnisser kører rutinekampene hjem med et gennemsnitligt antal mål på lidt under 2 pr. kamp.

Det er fint at du trækker historiske perspektiver, men i en aktuel diskussion af formen er det fuldstændig nytteløst. Aab vandt mesterskabet sidste år - og ud fra din logik, ja, så burde de vil også ligge i en anden liga end de gør lige nu.
Men i modsætning til Aab, har OB nu i mange år leveret en stabil indsats, hvor de hvert år har kæmpet med i toppen ligefrem til det sidste - og efter deres seriøse udmelding om, at vinde mesterskabet 2 gange inden 2015, så har de kørt en indkøbspolitik, der matcher. Det er da fint, at FCK kan opkøbe spillere rundt i ligaen, som har lavet en god præstation, men fremsynet er det ærlig talt ikke, at satse på Nordstrand og Ulrik Lauersen - det er den sikre pengeklub, der langsomt mister engagementet - sovepude, kunne man vel efterhånden godt kalde Don Østergaards pengetank.

Man vinder ikke mesterskaber på de store kampe - det burde du efterhånden have indset, Jespersen.
Det er fint at vinde over top fire, mens hvis man spiller uafgjort med Sønderjyske, så kan jeg ærlig talt ikke lugte guld. Hvis man derimod spiller middelmådigt mod både Sønderjyske og AGF, men alligevel vinder, så må jeg sige, at man godt kan begynde at træne til at løfte pokalen.
Og som Jespersen selv har sagt så mange gange før, så er det tabellen, der taler: Og OB ligger stadig over FCK og vi er en tredjedel igennem turneringen, og der er forsat ikke svaghedstegn at spore i OB.
At trænsersituationen er uvis, er et af de vageste argumenter, jeg har hørt i årevis. Tag du til nordjylland, østjylland eller vestjylland og lær, hvad en ustabil trænersituation er. I hjertet af Danmark må vi melde hus forbi. Næste sommer! - er det ikke en lidt tidlig konspiration, du er begyndt at brygge på, Hr. EB.

Indrømmet: McCain der spiller trommer - det er sjovt!

Mathias Østerlund said...

uafgjort mod vejle.

I Skal nok blive mestre... sure thing...