Jeg aner ikke om Faulis motiver er i retningen af at skabe sig en mere elitær karriere, men hvis man tager hans udstilling for gode varer - sammen med hans kronik - så er det efter denne ydmyge skribents mening et vigtigt og modigt indspark i den offentlige debat.
Fauli klæder sig i den grad af for øjnene af læserne, og Faulis synspunkter er i den grad en blottet erkendelse af menneskeværen, behov og liv.
Der er dog flere processer igang. Som Ariel Levy tidligere har filosoferet, så tager kvinder fejl, når de tror de bliver frigjorte af at være seksuelt udfordrende i tøj og opførsel (hvor mange trutmundsbilleder har man ikke set på fjæsbog?). Ultimativt, siger Levy, så udstiller kvinden sig selv og udstiller sig til manden - nok se, men ikke røre. Seksuel magt er dog ikke reel magt.
Sammenstillet med Søren Faulis tese, at økonomisk ligestilling resulterer i en masse mænd bliver ensommme og forladte, er der en ordentlig gang ulighed igang (godt nok er Levys og Faulis konklusioner noget anderledes, men Levys bog udspringer også i et andet samfund). Kampen mellem kønnene vil blive vundet af kvinden - seksuel magt og økonomisk frihed vil betyde, og betyder allerede ifølge Fauli, at en masse mænd ikke aner, hvad de skal stille op.
På den ene side mener jeg, at Fauli har nogle gode pointer - jeg tror virkeligt på, at en masse mænd føler sig usikre på, hvad kvinder vil ha'.
På trods af dette ser jeg det dog ikke som et problem som sådan. Jeg tror vitterligt på, at kvinder og mænd, forudsat de er tro mod sig selv, stadig kan få givende forhold à la 2+2=5.
Problemet udspringer af kvotienter og krav angående job og løn til kvinder. Jeg er fløjtende ligeglad med, at Fauli ser det nødvendigt, at manden skal tjene mere - Men jeg bliver skrigende arrig, hvis en kvinde får et job på grund af sit køn alene.
No comments:
Post a Comment