Friday, November 28, 2008

2000 kroner. Maksimalt. Men så sku man edderødme være trængende.

Jeg erindrer, at der på roadtrips og diverse klasseture er blevet spillet det intellektuelt stimulerende spil "hvor meget skulle du have for at knalde "indsæt navn."
Dette var et dejligt sexistisk tidsfordriv - specielt når budene kom op i 50.000-kroners-klassen, som jeg (på baggrund af min økonomiske sitation) vil påstå ikke findes.

Dog havde jeg aldrig i mit liv troet, at et menneske ville betale flere tusinde kroner for at få lettet trykket. Jovel, hvis man var millionær; hvis der var tale om en speciel tøs á la Rihanna, eller hvis man nu skulle have et sidste måltid (...der er fireogtyve minutter endnu...).

Nuvel, da jeg skimmede den tragiske historie om Freddy Verner Laursens rovdyragtige sexskapader, faldt jeg over følgende:


Det er ikke første gang, at Freddy Verner Laursen forlader byretten med en dom over hovedet.

For fire år siden blev han idømt halvandet års fængsel for at betale prostituerede med falske checks og hjemmelavede penge. Kvinderne mødte han på internet, hvor de aftalte at have sex med ham for 12.000 kroner. Men da han ikke havde pengene, valgte han at lave falske checks på sin computer.

Svindelen blev opdaget, da de prostituerede kvinder, som han havde været sammen med, ville hæve deres checks i banken. Her opdagede personalet straks, at de to checks var falske - ikke mindst fordi ordet check var stavet chek.

Ved en anden lejlighed betalte han en prostitueret for seksuelle ydelser med 24 falske 500-krone-sedler, og han er desuden tidligere dømt for at have fremstillet 44 styk 1000-krone-sedler.


En ting er at love 12.000 kroner for et knald. En anden ting er at tro på vedkommende. Nu er jeg ikke så drevet i det danske prostitutionsmiljø - oplysende indlæg modtages med kyshånd (hvis i har vasket hænder forinden) - men hvis nogen lokkede med 12.000 kroner for sex, så ville jeg lugte lunten.

Jeg er ligeglad med hvor luksus et blowjob eller samleje kan være, men kvindfolk (og mandfolk tilligemed), I fortjener at blive snydt så det driver (vandet red.), hvis I tror, at 24 knitrende 500-krone-sedler er et fornuftigt bud.

For hvis det, min kære læser, er prisen for seksuelle udskejelser nu til dags, så er der noget i vejen med udbuddet, og jeg kræver af respekt for den mandlige libido, at staten skrider ind.

Tolv tusinde for et knald. Hillemænd.

Idioter.

No comments: