Friday, December 5, 2008

Hej drenge.
Jeg synes, det er på tide at vise lidt entusiasme for initiativet, og jeg vil hermed debutere på denne blog, hvilket - ifølge wikipedia - gør mig til en "blogger".
Dette vil jeg gøre ved at anbefale en film, jeg så forleden.
Filmen hedder Surveillance.
Da jeg havde set den, syntes jeg, den var meget cool og godt skruet sammen. Cirka en uge er nu gået, og jo mere jeg tænker over den, jo federe går den hen og bliver inde i mit sofistikerede hoved.
Derfor påfører jeg jer opgaven at se filmen og give jeres mening til kende.
Filmen er skrevet og instrueret af Jennifer Lynch - datter til en vis David Lynch. Den er dyster som ind i helvede, men til forskel fra papas film, så giver denne mening.
Mere kan jeg desværre ikke sige uden at afsløre for meget, men jeg håber da, I vil tage jer tid til at finde den og smække den på DVD-afspilleren, læne jer tilbage med en god whiskey i hånden og evt. en cigaret. Måske endda have en frysepizza klar eller en sandwich eller en lille skål chips (her foretrækker jeg ostehaps, KIMS). Men alt det vil jeg lade jer selv være herrer over; det kommer jo også an på hvor sulten man lige er, og hvad man er i humør til - måske har man endda lige spist, og så er der jo ingen grund til frysepizzaen i hvert fald.
God førnøjelse og god jul til jer.
Kys,
Mikkel.

2 comments:

Mathias Østerlund said...

Jamen, det var da på tide, at du bidrog, kære blogger-Mikkel.
Whiskyen og frysepizzaen er klar, nu skal jeg bare have fundet filmen. Tak for tippet.

mkm said...

Er lige just blevet færdig med filmen, som forøvrigt er meget underholdende på gysermåden. Jeg fordøjer den lige og bøvser på siden lidt senere. Velkommen i klubben mikle!