Wednesday, January 28, 2009

Eufori: Hansen valgt, afstemning

Et fantastisk resultat paa et vidunderligt valg. Lasse Hansen er tilbage i Danmark.


Gaderne var fyldte med fulde jublende mennesker, der alle fejrede, at Lasse Hansen vandt en jordskredssejr i afstemningen, der sluttede sent tirsdag aften med tre ja-stemmer og tre maaske-stemmer.
"Jeg er saa lykkelig. Det er den stoerste dag i mit liv," sagde Mogens Rasmussen, 67, klemt mellem den syngende masse.
Afstemningen markerer kulminationen paa flere maaneders intens spekulation. Lasse Hansen, med sin baggrund som intellektuel med speciale i oesteuropaeisk kultur og agraroekonomiske stroemninger, var en laenge ventet tilfoejelse til organisationen bag Den Kreative Klase.
Christian Jespersen, markedsdirektoer, udtrykte glaede over, at Hansen endelig accepterede.
"Som jeg har sagt foer, saa er det en naturlig del af vores markedsstrategi. Lasse vil med sin viden bringe en hidtil uset kraft inden for afdelingen for oesteuropaeisk analyse."
"Jeg er sikker paa, at Lasse ikke vil skuffe. Han er den vi vil have, og vi har gaaet efter ham meget laenge," sagde klasens corporate governance ekspert Mathias Madsen.
Foedt paa Svendborg sygehus i 1985, voksede Lasse Hansen op i stor rigdom i det sydfynske omraade. En intellektuel med mange facetter, Hansen havde problemer med at indordne sig under den trange fynske dogmatik. Flere gange var han i konflikt med de lokale myndigheder, hvorfor han sammen med andre danske dissidenter soegte amnesti i Slovakiet. Af og til tog han tilbage til Danmark for at deltage i demonstrationer og konferencer.
I Slovakiet forelskede han sig i den frisindede tankegang, der praegede store dele af befolkningen. Han bosatte sig paa en idyllisk familielandbrug ca. 50 km uden for Bratislava.
Efter nytaar tog Hansen tilbage til Danmark efter staerk opfordring fra flere kulturpersonligheder. Den gang sagde bl.a. Flemming Toft, at Lasse da bare skulle komme tilbage til Danmark. Det gjorde han saa - og heldigvis for det.

MKM

2 comments:

Christian said...

Jeg husker også al det postyr der var, da Hr. Hansen forlod landet. Ikke mindst husker jeg artikelserien i Berlingske, hvor de undersøgte kendte danskeres holdning til Hr. Hansens exit.

Især Kristen Poulsgaard udtrykte stor sorg og ærgrelse og mente, at Hr. Hansens exit betød et farvel til én af de stærkeste stemmer bag en helt og aldeles nedlæggelse af kulturpolitikken i Danmark. På mange måder følte Kristen Poulsgaard, at hans forhold til Hr. Hansen bedst kunne sammenlignes med forholdet mellem Mr. Miyagi og Daniel San i Karate Kid-filmene. Ømt, kærligt og udbytterigt. Poulsgaard havde på en måde lært Hr. Hansen alt, hvad der var værd at vide i denne verden (bl.a. om livet på havet, tilberedning af pølser og hvordan svin skal fodres) og derfor var det logiske skridt for Hr. Hansen at distancere sig fra lærermesteren. Desto større er glæden hos Poulsgaard over Hr. Hansens hjemkomst.
Vi er mange – inklusiv Flemming Toft og Kristen Poulsgaard – som er glade for Hr. Hansen hjemkomst og vil se frem til daglige intellektuelle lussinger til medarbejderne i organisationen bag Den Kreative Klase.

Mathias Østerlund said...

Euforien har dæmpet sig en smule, efter folket har bevidnet at Hr. Hansen ikke nåede at lære fra Poulsgaard, hvordan man klikker på et link og tilmelder sig en blog.

Fortsættelsen ventes i spænding.
- Aldrig har jeg fulgt noget så nervepirrende, siger Reimer Bo.