Monday, May 17, 2010

Jeg har en drøm

Jeg har en drøm.

En drøm om fornyelse.
En drøm om sammenhold.
En drøm om, at en skønne dag vil alle forenes.
Uanset form,
uanset nuancer.

Jeg har en drøm, mine herrer.

En drøm om et Danmark,
hvor kvaliteten sættes i højsædet.
Hvor livskvaliteten endegyldigt når sit topmål.
En drøm om, at den danske mand ej må nøjes.
En drøm om muligheder.
En drøm om berigelse.

Jeg har en drøm om et Danmark,
hvor produktiviteten tilsidesættes;
til gengæld for samhørighed.
Til gengæld for empati.

Det vil sige,
jeg havde en drøm.
Men denne er nu blevet opfyldt.
For det, takker jeg Jørgen.

Jørgens Favorit Mix indeholder følgende:
Ostepops, Saltskruer og Snack Chips.
Alt sammen i en.
I én.
I én og samme pose!

Jeg vil, uden frygt for overdrivelse, påstå,
at dette er det største skridt for menneskeheden.
For menneskets fremgang, dets evner, dets udvikling.
Siden skummetmælken (jvf. Erlend Loe: Doppler (2004); side 23).

De uvidende kalder denne udvikling spektakulær.
Jeg kalder den revolutionær.

En elite er blevet skabt.
Men for første gang i historien, en elite,
der fastholder gengivelsen.
Der bevarer sympatien.
Gavmildheden.

Mine Brødre;
lad os i fællesskab hylde dette initiativ.
Lad os omfavne euforien.
Lad os byde ekstasen ind.

Kammerater;
tilslut Jer begejstringen.
Lad os frydes.

Tak.

2 comments:

Christian said...

Well spoken, Mikkel Luther King

mkm said...

Mikkelm X.