Kaffekopskaffe

Solen skinner over Edmonton
Solen skinner på sofaen på 18. sal
Solen skinner på mig på sofaen på 18. sal
Solen skinner måske også på 17. sal
Solen skinner på snehvid porcelænskop og underkop
Solen skinner på kaffen i koppen
Solen skinner på Edmonton
Solen skinner på Miles' trompetstråler
Miles' trompet kaffe sofa sol over Edmonton. Punktum.

I min lille kube skinner solen udefra; den skinner ind.
Solen er varm og lys; mine øjne dukker sig.
Solen skinner over Edmonton på 18. sal
Jeg vælger at sidde i solen; jeg fravælger skyggen.
Får jeg det for varmt i Edmonton, sætter jeg mig i stolen.
På stolen falder skyggen. Den snubler væk fra lyset i Edmonton.
Solen skinner på Edmonton, og Miles spiller sit afdøde skin afsted.
Klagende appelsinstykker vrænger musikken ind.
Perfekt kød -
Perfekt kaffe -
Jeg dypper småkagen i kaffen; den er blød.
Solen bader min dryppende kage i solen - i Edmonton. Punktum.

I Edmonton ser jeg en pige; pigen eksisterer i sindet.
Hun har en taske som dingler;
hun har hår med et blåt bånd i;
hun går over gaden uden at kigge sig for, i Edmonton;
hun ånder frossen luft (i Edmonton);
hun tager tasken med sin venstre hånd i mens hun slynger håret over sin skulder.
Pigen drejer sit hoved; hun smiler.
Edmontonpigen forsvinder bag en bygning. Punktum.

Jeg kan lide solen over Edmonton.