Jeg har langt om længe fået købt Bob Dylan – Tell Tale Signs. Albummet består, som I nok ved, af uudgivne numre, liveoptagelser, soundtracks m.m. Derfor kunne man måske godt forestille sig, at det blot var en plade for de hardcore dylanologer. Jeg synes bestemt ikke albummet er begrænset til de få rå, som vil have fingrene ned i detaljerne. Det skal siges, at jeg ikke har fået hørt den nok endnu, men det lader til at være en utrolig interessant udgivelse. Man kan undre sig over, at nogle af numrene ikke er blevet udgivet tidligere.
Jeg kan huske, at Tom Waits udtalte ved udgivelsen af Orphans, at albummet bestod af de rester, der var røget om bag komfuret, når han stod i sangsnedker-køkkenet og kokkererede. Hvis det samme er tilfældet med Tell Tale Signs, så er der ikke meget mere at sige end: keep digging, Bob
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Jeg vil gerne istemme mig den gode kritik. Det er en fænomenal plade - jeg har heller ikke fået lyttet den til blods endnu, men jeg har ikke lyttet til andet i den sidste end denne sang fra pladen, når jeg går min daglige og korte tur frem og tilbage til redaktionen:
http://www.youtube.com/watch?v=_rn39Rd_xLk&feature=related
Den er fed og lige til at traske ud i det blå til. Det ren og rå power fra den gamle helt.
Ja, den er fed! Næsten ærgerligt at du ikke har en længere gåtur, så du kan cruise lidt mere rundt med High Water i ørene
Post a Comment