Jeg tillader mig lige noget helt ureglementeret til denne blogs lille skare af læsere og lader jer få indsigt i morgendagens anmeldelse i JydskeVestkysten af Jarvis Cockers nye plade, der udkommer i morgen. Sig det ikke til nogen:
Kongen af ydmyg britpop
POP
Jarvis Cocker: »Further complications«
(5 stjerner)
Af Mathias Østerlund,
mos@jv.dk
Det er svært ikke at holde af Jarvis Cocker. Han brød igennem i 90'erne som en del af britpop-bølgen, og mens Oasis og Blur jævnligt skændtes om, hvem der var de bedste, så lavede Jarvis Cocker og bandet Pulp et stille gennembrud og fik opbygget en stor og dedikeret fanskare. Undertegnede er i blandt.
I de store egoers tid er Jarvis Cocker netop det modsatte med sit seneste udspil »Further Complications«. Nok er lyden stor og altomfavnende – lige fra de rå og rockede numre og over de behagelige ballader.
Men tag eksempelvis skivens nummer fire »Leftlovers«, en sang, der i al ydmyghed handler om en kærlighedshistorie, der tager sit afsæt på et museum for dinosaur-knogler. Intet pompøst over det, men drønunderholdende og grænsende til det rørende, når han i omkvædet udbasunerer, at han ikke bare én gang har sagt, at han vil være kvindens »lover«, nej, han siger det også to gange. Smuk og uprætentiøs sang med store glimt i øjet.
Og i den rockede sang »Fuckingsong« synger 90'ernes måske største rockpoet blot teksten: »It's just a fucking song«.
Alt det kombineret med usædvanlig stor musikalsk afveksling og kreativitet, gør denne plade til intet mindre end en sublim opfølgning på Cockers første soloudspil uden resten af Pulp i ryggen – »The Jarvis Cocker Record«.
Denne mand er genial, men han siger det ikke højt, og det er blandt andet den detalje, der gør, at jeg forsat vil opdatere min pladesamling med enhver udgivelse, der bærer navnet Jarvis Cocker.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Fed anmeldelse!
Jeg lover, at jeg ikke siger til nogen, at anmeldelsen var på bloggen før avisen. I øvrigt synes jeg, at det er en god idé at indføre helt særlige fordele til klasens læsere. Der burde være nogle muligheder dér.
Jeg har tilfældigvis på det seneste hørt den første Jarvis plade en god del efter lang tids pause og den holder sgu. Jeg glæder mig til at høre den nye! Tak for appetitvækkeren.
Rygende rockanmeldelse.
Fem stjerner, Den Kreative Klase.
Af MKM.
Det er svært ikke at holde af Mathias Østerlund. Ikke nok med at den maskulint beskæggede tænker stadig vedligeholder ungdommens sexede ømhed, han anmelder også for- og nutidens kulturstrømme med drøje litterære hug, der får selv en storsvedende Rifbjerg til feberrystende at vride sig ud af de økologiske uldunderbukser.
Well done.
Haha... fed meta-anmeldelse, korsbak. Den ryger direkte på cv'et:)
Og Harald, ja, jeg genhørte også den første plade i forbindelse med anmeldelsen - og det var virkelig et dejligt genhør. Den er oplagt at få gendyrket noget mere.
Post a Comment