Dagen for malus domestica

I dag er en god dag. Det den 11. september 2009. I morgen er det den 12. september. Det bliver en endnu bedre dag. Hvis De, min kære læser, mangler sufficient grundlag for at istemme mit nuværende enmandskor og dets festsstemte sindelag mhp. morgendagen, ja da behøver jeg vel nok, og med kirurgisk præcision, at retfærdiggøre præcis, hvilken umanerlig statur morgendagen er af.

I morgen er det den 12. september 2009.

I morgen er det æblets dag i Danmark.

Om nogen frugt har været genstand for beundring, applaus og mytisk behandling, så er det æblet.
En bid af det flotte æble fra kundskabens træ fik Adam og Eva til at tumle ned ad syndefaldets tilsandede trappe. Wilhelm Tell fik valget mellem at dø eller skyde et æble af sin søns hoved med en armbrøst. An apple a day keeps the doctor away. If you throw it after him. I nordisk mytologi kunne man få evigt liv fra nogle magiske æbler. I græsk mytologi er der næsten for mange omkringrullende æbler til at kunne remse dem op, men stridens æble, som gav anledning til anledningen til krigen i Troja er et knasende sprødt eksempel.

Så puds det og giv det til din lærer. Eller skær kernehuset fra, skær æblet i stykker og smid det i en gryde, tilsæt sukker og kog det med lidt vand i mens du steger noget bacon på en pande. Mmhh... ævleflæsk! Hvad du end gør, så er æblet en essentiel del af mange menneskers madvaner og, om de vil det eller ej, deres kultur og kulturhistorie.

Og er æblet ikke bare en smagfuld metafor for menneskets liv? Bag det beskyttende skind ligger det inderste, det smagfulde, det som går i opløsning, hvis det ligger ubeskyttet for vind og vejr. Fra det sureste grønne æble til det mest søde og de rådne nedfaldsæbler, der bliver smidt ud af en kirke midt om natten og fløjet til Irak.

Bon appetit!

http://www.aeblefest.dk/