Saturday, October 31, 2009




Endnu en vinter

(Fraklip fra det fjerne)

.

Jeg modtog dit memo det kom som et chok

du lød som en vantro der hyler i flok

er min bedste ven i nøden gået helt amok

mens vi nærmer os endnu en vinter

.

Støjende singler får sig et lift

enlige mødre knalder brikker på skift

rabatten er blød men smilet er stift

& vi nærmer os endnu en vinter

.

De søgende sjæle spiller gerne fallit

de jammer på kvadratet af mit gennemsnit

skriften på væggen lyser kridende hvidt

mens vi nærmer os endnu en vinter

.

Latteren forstummer minut for minut

lyset er gået kemien er brudt

& færdsel på græsset er strengt forbudt

for vi nærmer os endnu en vinter

.

Mine højeste ønsker er bittesmå

rejs mig fra min sofa & lad flaskerne stå

alt ordner sig i morgen er jeg sikker på

.

Jeg føler mig en anelse gudsforladt

& skriger på frelse hver eneste nat

det hele er blevet mig for sammensat

mon jeg nærmer mig endnu en vinter


(Hjertens tak for tekst til http://www.ebbemunk.dk/)