En slags boganmeldelse af John Steinbecks Mus og mænd
For ca. tre måneder siden var jeg i ly af den danske sommernat godt i gang med at se Lost-afsnit, hvor Sawyer under en klippevandring med Benjamin Linus citerer John Steinbecks Mus og mænd. Hvilket han selvtilfreds fortæller til den tilsyneladende ignorante Ben.
”What’s up there?”Lidt senere, som et ekstra punch, citerer Linus selv bogen i mens Sawyer forfærdet indser, at han befinder sig på en anden ø. Med lille chance for at slippe væk:
”Something I want you to see”
”That little place you always wanted, George?”
”What, you don’t read? It’s from Mice and Men.”
"A guy goes nuts if he ain't got nobody. Don't make no difference who the guy is, long's he's with you. I tell ya, I tell ya. I tell ya a guy gets lonely, an' he gets sick. It's from Mice and Men. Don't you read?!"Nu vil jeg ikke kaste mig ud i alt for vilde sammenligninger mellem M&M og Lost, det kan man læse noget af her, men jeg vil påstå, at et af de centrale temaer i Lost også er et centralt tema i Mus og mænd. Nemlig simpel menneskelig kontakt og venskab.
Lost-menneskene har alle i større eller mindre grad problemer med at binde sig til andre mennesker, og i det ekstreme tilfælde den franske skøge Danielle Rousseau er menneskelige relationer, eller mangel på samme, virkelig sat på spidsen.Mus og mænd handler om knold og tot, den vakse og senede småfyr George samt den gigantiske, retarderede Lennie. Sammen har de vandret rundt i depressionstidens Californien før de får job som arbejdsmænd på en gård under The Man og hans hidsige søn Curly (med udtalt little-man-syndrome).
Der strømmede en tyk westernstemning ud mellem de gulnede sider i min bog, da jeg læste; Steinbeck formår at male poetiske billeder frem i den varme californiske fattigdom, i mens flere konflikter melder sig i passende tempo, alle involverende den tårnhøje sinke Lennie.
Der er specielt smukke øjeblikke, som slet skjult under en tragisk hinde opstår i feltet mellem George og Lennie. Menneskelige relationer betyder sgu noget.
Som Steinbeck skrev i sin dagbog (bringes med kærlig henvisning til Wikipedia):
”In every bit of honest writing in the world there is a base theme. Try to understand men, if you understand each other you will be kind to each other. Knowing a man well never leads to hate and nearly always leads to love. There are shorter means, many of them. There is writing promoting social change, writing punishing injustice, writing in celebration of heroism, but always that base theme. Try to understand each other."Og i Steinbecks forholdsvis letlæste klassiker kan man finde nogle byggesten til forståelse og empati. Og det er godt.
John Steinbeck: Mus og mænd. Er anbefalelsesværdig sammen med en kop te/kaffe/varm kakao samt en god plade på afspilleren. Varmt tæppe er valgfrit.
2 comments:
Med undtagelse af den efterhånden tykke tåge af omklamrende bebrejdelser mod de udenforstående mennesker, der endnu ikke har set Lost (og i ren trods agter ikke at afsløre, hvis og såfremt den dag oprinder, hvor det skulle ske), så er det en glimrende anmeldelse af bogen og interessant reflektion over menneskets basale hunger efter simpelt samvær med andre mennesker.
Den bog må jeg læse - og måske det skulle ske i en ødehytte i Sverige langt væk fra andre mennesker. Blot for at sætte bogen i relief...
Yeah. Jeg kan lige se ”Don’t you read”-kommentaren for mig. Jeg mindes i øvrigt at have set filmatiseringen af ’Of Mice and Men’ med John ”FUCKER!” Malkovich og Gary Sinise for en hulens masse år siden.
I forbindelse med ødehytten i Sverige og Steinbeck, kunne de første 5 sæsoner af Lost være en udmærket ledsager... Bare et forslag:-)
Post a Comment