Den anden dag var jeg til en koncert med de bedårende canadiske tvillingepiger Tegan + Sara, og deres show var skam fint. Jette fint, som svensken siger. Men mere interessant, for mig i hvert fald, er det, at de to pige som opvarmning havde en Seattle-rapfyr med: Astronautilis.
Som udgangspunkt er jeg altid lidt skeptisk overfor noget der for smidt mærkatet "hiphop" på sig, men jeg ved nu heller ikke, om jeg selv vil klæbe det mærkat på musikken.
Astro, eller Andy Bothwell som hans borgelige navn er, fyrede den godt og grundigt af med godt humør, energi som en gallopperende hest og tykke ironiske kommentarer om sin egen rigdom. For han er vist ikke så rig igen, ham Andy. Men det burde han nu nok være. Efter jeg har betalt 80 danske kroner for hans seneste album, Pomegranate (2008), er jeg blevet helt pjattet med ham. Ifølge hans myspaceside, så var anmelderne (for obskure magasiner i det mindste) helt pjattede med ham, og det er med god grund.
Sangene er virkeligt godt skruet sammen og stilen er meget a la Modest Mouse (mener også deres producer var med inde over Pomegranate) og er yderligere peppet op med noget fe' rap.
Endnu sjovere er det, at sangene hver for sig er små narrativer. Som fx Trouble Hunters, der omhandler slaget ved Trenton eller The Case of William Smith, der fortæller historien om en skotsk fyr, der blev slæbt for retten pga. anklager om blasfemi.
Læs evt. denne lange, men oplysende anmeldelse.
Men opsummerende er det altså en knaldgo' pla'e med originale, dybe tekster og musik, der til nogle tider udfordrer og andre tider nusser.
Tak herfra - fordi du har læst en tekst helt uden tankestreger; du har bidt dig igennem en tekst helt uden semikoloner og stavefjle.
No comments:
Post a Comment