Friday, March 30, 2012

Djævelen ligger i detaljen

Politiken skriver i en artikel på baggrund af ny meningsmåling, at "Vælgervandringen fra regeringspartierne S og SF mod Enhedslisten kan give anledning til panikløsninger hos regeringen." Med ganske småt står der i bunden af artiklen, at der er statistisk usikkerhed på op til +/-3pct.point. Dermed vakler præmissen for artiklen, da hele Enhedslistens fremgang ligger inden for usikkerhedsmarginet.. Er jeg den eneste, der er lidt træt af denne indholdsløse form for journalistik?

4 comments:

mkm said...

De er jo journalister - ikke videnskabsmænd...

Christian said...

Du har ret - eller også er de nogle benhårde socialkonstruktivister, der er ligeglade med den såkaldte "viden", da virkeligheden alligevel er noget vi som samfund, grupper, individer osv. bygger op :)

Mathias Østerlund said...

Brokrøve. Arrogante stoddere. Virkelighedsfornægtere. Selvretfærdige og selvsmagende akademikere.

Som journalist føler jeg mig ramt, og vil gerne påtage mig at forsvare artiklen.

Problemet er, at sådan nogen som jer aldrig vil læse (eller betale for) en artikel med overskriften: "Statistisk usikkerhed efterlader tilslutningen til den danske regering fuldstændig ukommenterbar". Det gider jeg i øvrigt heller ikke.

Jeg synes desuden grundlaget for kritikken er for svag. Artiklen er bygget over længere tids sivning mod Enhedslisten og ikke blot den seneste meningsmåling, der bliver vist i slutningen af artiklen, med de forbehold, der skal tages.

Desuden er det jo netop en "videnskabmand", der udtaler sig, og skaber vinklen for artiklen.

Når det så er sagt, så er jeg også af den opfattelse, at meningsmålingernes hyppighed skulle skæres ned til en gang hvert halve år og laves med væsentligt mere kvalitet.

Men, hvis man nu skal være en smule konstruktiv, så kan jeg anbefale Berlingske Barometer, der tager et gennemsnit af alle meningsmålinger gennem de sidste 31 dage.

Den kan i finde her: http://www.b.dk/berlingskebarometer

Christian said...

Sådan dér!! Haha :) Touché. Jeg kan godt se din pointe i, at artiklen nok skal ses som en del af større fortælling om vælgervandringen til Enhedslisten. Du har ret i, at det er et vilkår at vinkle historierne, så de er interessante. Nogle nuancer skal ryge i svinget - ellers kan man ikke skrive noget som helst sælgeligt. Men problemet er måske den hårfine balance mellem vinkling og/eller fordrejning/forsimpling? Altså, det virker lidt komisk, at når man skræller alle lagene og ekspertssnakken af og kødet skal på bordet, så handler det om en ”fremgang”, der ligger indenfor usikkerhedsmarginen.. Det er et lidt fattigt grundlag at være al for bombastisk på, synes jeg – uagtet, at de har fået en ekspert til at udtale sig. Men okay, der skal jo kunder i butikken og sælges aviser, men spørgsmålet er om man bliver specielt meget klogere af denne form for nyheder.

Interessant med berlingske barometeret. Nok en meget god ide at prøve at lave noget mere solidt og forsøge at komme ud over de dér relativt tilfældige meningsmålinger.