Clement

Søren Staal Balslevs anmeldelse i Weekendavisen af Clements programrække 'Autograf' på DR2 fik mig til at tænke på Tyksen. Jeg tror, I to har noget tilfælles:

” CLEMENT... Hvor jeg dog nærer afsky for manden. Succesrig, begavet og populær. Føj, for en cocktail - og så er den veltalende, smørsmilende og krukkede tv-personlighed kun to år ældre end jeg selv. Lige siden han startede med Mads Brügger-produktionen Tal med Gud i 2004, har jeg ikke kunnet fordrage synet af ham eller lyden af hans stemme: alt sammen mindede det mig om hans utålelige medgang. Alligevel påtog jeg mig, med stoisk ro og et djævelsk træk på smilebåndet, den opgave at anmelde mandens nyligt overståede tv-udskejelser, særligt fordi jeg håbede at finde noget ganske forfærdeligt, noget direkte anstødeligt - eller måske endda noget slet og ret inkompetent i hans måde at forholde sig til de feterede på.”

Søren Staal Balslev må modstræbende erkende, at ham Clement trods alt har nogle kvaliteter, men han er sgu stadigvæk pisseirriterende. ”Nu er det hele gudskelov slut, og jeg må med skam erkende, at manden ikke kun er dybt belastende og ego-intimiderende, men også har kommunikationsevner og mennesketække. Måske er det ikke den værste sammensætning af karaktertræk for en tv-vært, der skal kunne lidt af hvert. Men fortvivl ikke, for Clement kommer snart tilbage på skærmen og undertegnede har fået blod på tanden: Dér kommer fadæsen, dér vil han for alvor afsløre sin diabolske egoisme eller noget der er meget, meget værre. Indtil da må jeg bide i æblet og konstatere, at Autograf var af en udmærket kvalitet og desværre noget af det mere ambitiøse, vi har set fra DR. Men personlighedskulten der ligger til grund for konceptet, både hvad gæsterne og værten angår, bliver aldrig tiltalende”

Næste gang, Clemmedreng – dér bliver du nakket!